- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
403

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

403

der intet Uvilkaarligt, sont mod hans Villie kunde forraade
hvad han mener og dommer om Tig, thi en Tod har sit Ansigt
i sin Magt. Sandeligen vi skulle vel vogte os for paa Digterviis
at mane Døde frem for at bringe sig i Erindring: det Frygte-
ligste er netop, at den Asdode slet Intet lader sig mærke med.
Frygt derfor den Afdo·de, frygt hans Snildhed, frygt hans
Bestemthed, frygt hans Styrke, frygt hans Stolthed! Men
elsker Du ham, da erindre Tn ham kjerligt, og Du har ingen
Grund til at frygte; Du skal af den Afdode, og netop af ham
som Afdad, lære den Snildhed i Tanken, den Bestemthed i
Udtrykket, den Styrke i Uforandrethed, den Stolthed i Livet,
som Du af intet Menneske, ikke det mægtigst begavede, vilde
kunne lære saaledes.

Den Afdode forandret sig ikke, der er ikke Tanke om nogen
Undskyldnings Mulighed ved at skyde Skylden paa ham; han
er altsaa trofast. Ja det er sandt; men han er ingen Virkelighed,
og han gjor derfor Intet, slet Intet for at holde paa Dig, kun
han forandres ikke. Jndtræder da Forandringen i Forholdet
mellem en Levende og en Tod, saa er det dog vel klart, at det
maa være den Levende, der har forandret sig. Jndtrceder der-
imod ingen Forandring, saa er det den Levende, der i Sandhed
har været trofast, trofast i kjerligt at erindre ham — ak, medens
han Intet kunde gjore for at holde paa Tig, ak, medens han
gjorde Alt, som for at lade, at han ganske havde glemt Dig,
og hvad Du havde sagt til ham. Thi ikke Den, der virkeligen har
glemt, hvad man har sagt til ham, kan udtrykke bestemtere, at
det er glemt, at det hele Forhold til ham, den hele Sag med
ham er glemt, end den Afdode gjar det.

Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdod er saa-
ledes en Gjerning af den negennyttigste, den frieste, den tro-
fasteste Kjerlighed Saa gaae da hen og ndov den; erindre den
Afdode, og lær just derved at elske de Levende negennyttigt,
frit, trofast. J Forholdet til en Afdod har Tn Maalestokken,
hvorpaa Du kan prøve Dig selv. Den, som bruger denne Maale-
stok, han skal med Lethed kunne forkorte de meest forviklede For-

260

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free