- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
410

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410

o, men at arbeide sammen med den Almcegtigel Ia, det er let
nok i en vis Forstand; thi hvad formaaer han ikke, saa kan jeg
jo lade ham gjore det. Vanskeligheden er derfor just, at jeg skal
arbeide med, om ikke ved Andet saa ved bestandigt at forstaae,
at jeg slet Intet formaaer, hvad ikke forstaaes een Gang for
alle. Og dette er vanskeligt at forstaae, at forstaae det ikke i
det Øieblik, da man virkeligen Intet formaaer, naar man er
syg, uoplagt, men at forstaae det i det Øieblik, da man tilsyne-
ladende formaaer Alt. Der er dog Intet saa hurtigt som en Tanke,
og Intet, der kommer saa heftigt paa En som en Tanke, naar
den kommer paa En; og nu paa Tankens Hav, paa de ,,70,000
Favnes Dyb« —— inden man lcerer, naar Nattens Tid kommer
at kunne slumre roligt fra Tankerne i Tillid til, at Gud, som
er Kjerlighed, har dem i Overflod, og at kunne vaagne tillids-
fuld op til Tankerne, forvisset om, at Gud ikke har sovet! Den
mægtige Keiser i Østen havde en Tjener, som mindede ham
dagligt om et bestemt Foretagende: men at et ringe Menneske
maa vende Forholdet om og sige til Gud, den Almcegtige, »husk
mig nu endeligen paa Det og Det;" og at Gud saa gjør det!
Er dette ikke til at tabe Forstanden over, at et Menneske skal have
Lov til at sove trygt og sødt, naar han blot siger til Gud, altsaa
som Keiseren til Tjeneren: husk mig endelig paa Det og Det!
Men da er igjen denne Almcegtige saa nidkjer paa sig selv, at
blot et selvisk Ord i denne dumdristige Frihed, som han tillader,
saa er Alt tabt, saa husker Gud ikke blot ikke Det og Det, men
det er, som vilde han aldrig glemme Det og Det, det Forskyldte.
Nei, saa er det jo dog langt sikkrere, at formaae lidt mindre,
og saa, paa almindelig menneskelig Viis, indbilde sig, at man
er vis paa, at man formaaer det, det er langt sikkrere end dette
Anstrengende: ganske egentligen og bogstaveligen Intet at for-
maae, og derimod i en vis negentlig Forstand ligesom at for-
maae Alt.

Dog kun i Selvfornegtelse kan et Menneske tilgavns anprise
Kjerlighedz thi Gud er Kjerlighed, og knn i Selvfornegtelse
kan et Menneske holde Gud fast. Hvad et Menneske af sig selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free