- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
417

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

417

Herlighed Altsaa er det selvkjerligt at tale saaledes om Kjerligs
hed, og selvkjerligt at vinde dette Bifald. Ten sande Kjerlighed
er 3elvsornegteliens. Men hvad er Zelvfornegtelse? Tet er
netov at ovgive Lieblikket og det Lieblikkelige Men saa er det
jo aldeles umuligt at vinde Lieblikketz Bifald — ved en sand
Tale om den Kjerligheo der netov er den fande ved at ovgioe
.Lieblikket. Tet er umuligt, det er saa umuligt, at den Talende,
hvis da ellers Sandheden er ham vigtigere end Oiehlikkets
Bifald, skylder selv at gjvre ovmcerksom vaa Misforstaaelsen-
forsaavidt han skulde slumve til at vinde Lieblikketgs Bifald.
Af det her Udviklede sees ogsaa let, at den Slutning ingen-
lunde er rigtig, der udenvidere slutter: Te;i, som anvriser Kjer-
lighed, maa selv være eller blive elsket — i en Verden, der kors-
sæstede Ten, som var Kjerligheden, i en Verden, der forfulgte
og udryddede saa mange Kjerlighedens Nidnev

O have end Forholdene i denne Henseende forandret
sig, selv om det ikke mere gaaer til den Yderlighed og Ilfgjorelfe,
at Sandhedens Vidner maae offre Liv og Blod: væsentligen
er dog Verden ikke bleven bedre, den er kun bleven mindre liden-
skabelig og mere smaalig. Tet derfor hvad Verden saadan i
Almindelighed kalder at være elskværdig det vil naturligviis
Evigheden ansee for noget Lasivcerdigt og Ztrafoærdigt. En
saadan hvad man kalder elskværdig Mand, det er en Mand,
der for Alt vasser vaa ikke at tage sig Evighedens eller Guds
Fordringen til en væsentlig og væsentlig anstrenget Tilværelse
for nær. Den elskværdige Mand, han veed Beskeed om alle
mulige Undskyldninger og Udflugter og Klogskabsreglev om at
tinge og vrutte og slaae af; og saa er han kjerlig nok til at over-
lade Andre lidt af sin Klogskab, ved lidt-:- Hjeelo man dervaa
selv indretter sit Liv fordeelagtigt. let og henvean I den Elsk-
vcerdiges Selskab finder man sig faa trvg, faa behagelig; det
falder En aldrig ind i Anledning af ham at komme til at tænke
vaa, at der er noget Evigt til, ellet hvilken Fordring dette har
til ethvert JJskesineskez Liv, eller at det Evige ligger En saa nær,
at Fordringen kunde angaae den Tag idag. Tette er det Elsk-

-
-

»» frieste-sand lx 27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free