- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
420

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

hed. Men i Tillid til selv at være den Styggeste meente han
med en god Samvittighed at kunne sige Alt, Alt, Alt til Skjøn-
hedens Priis, uden at have mindste Fordeel deraf, han som
blot derved blev styggere og styggere. Dog den Kjerlighed, der
elsker det Skjønne, er ikke den sande Kjerlighed, der er Selv-
sornegtelsens Kjerlighed. J Forhold til den maa nu Taleren,
hvis Alt skal være i sin Orden og digterisk fuldendt, gjøre sig
selv til den Selvkjerlige, At anprise Selvfornegtelsens Kjerlig-
hed og saa selv at ville være den Kjerlige, det er, ja det er Mangel
paa Selvsornegtelse Naar Taleren ikke er den Selvkjerlige,
saa bliver han ogsaa let usikker eller usand; han vil enten fristes
til selv at have Fordeel af Anpriisningen, hvilket er at besvige
Gjenstanden, eller han vil geraade i en Slags Forlegenhed,
saa han end ikke tor sige Alt, om hvor herlig denne Kjerlighed
er, as Frygt for, at Nogen skulde troe, det var ham selv, han talte
om. Men er Taleren den Selvkjerlige, eller for at tænke det
ganske fuldkomment, den Selvkjerligste i et Folk, som kjerlige
Talere kalde Kjerligheds-Folket, saa, ja saa kan han frit tale
om Selvfornegtelsens Kjerlighed, gladere ved at have gjort
sig selv til den Selvkjerligste end hiin eenfoldige Vise ved at
være den Styggeste J Virkelighedens Forhold vilde der da
vistnok kræves lang Forberedelse for at kunne tale om Selv-
fornegtelsens Kjerlighedz men Forberedelsen vilde ikke bestaae
i at læse mange Bøger, eller i at blive æret og agtet for sin as
Alle forstaaede Selvsornegtelse (hvis det ellers er muligt, at
En kan vise Selvsornegtelse i at gjore det, hvad Alle forstaae
som Selvsornegtelse af ham), men omvendt i at gjore sig selv
til den Selvkjerlige, at drive det igjennem at blive anseet for
den Selvkjerligste· Og dette vilde endda ikke være saa let at
opnaae. Det at blive udmærket ved en Prøve, og det at faae
den ringeste Charakteer, netop den ringeste, er jo omtrent lige
vanskeligt, saa der derfor ogsaa gjerne er et lige stort Antal
as begge. — Dette angaaende Taleren. Men Talens Indhold
skulde være: om det at elske den u-elskelige Gjenstand See,
hiin Oldtidens eenfoldige Vise, der vidste saa skjønt at tale om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free