- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
430

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

Foresattez thi han forstaaer ikke noget Privat betræfsende et
Tyverie, han lader strax den Skyldige fængsle og Sag begynde.
Og saaledes ogsaa, naar Du vil lade som var Du ganske uden
Sag, og nn privat vil besvære Dig for Gud over Dine Uvenner;
saa gjør Gud kort Proees og lægger Sag an mod Dig; thi for
Gud er Du selv en Skyldner — det at anklage en Anden er at
anklage sig selv. Du mener, at Gnd skulde ligesom tage Partie
med Dig; at Gud og Du skulde i Forening vende Eder mod
Din Fjende, mod Den, der gjorde Dig Uret. Men dette er en
Misforstaaelse. Gud seer ligelig paa Alle, og er Det heelt, som
Du kun for en Deel vil gjøre ham til. Henvender Du Dig til ham
i hans Egenskab af Dommer — ja det er som en Mildhed as ham,
at han advarer Dig om at lade det være, thi han veed nok hvad
deraf følger for Dig, hvor strengt det vil blive Dig; men vil Du
altsaa ikke lade Dig sige, henvender Du Dig til ham i hans
Egenskab af Dommer: saa hjælper det ikke, at Du mener, at
det er den Anden, han skal dømme; thi Du har selv gjort ham
til Din Dommer, og han er, Lige for Lige, i samme Øieblik
Din Dommer o: han dømmer tillige Dig, Naar Du derimod
ikke indlader Dig paa at anklage Nogen for Gud eller paa at
gjøre Gud til Dommer, saa er Gud den naadige Gud. Lad
mig oplyse dette Forhold ved en Begivenhed. Der var engang
en Forbryder, som havde stjaalet nogle Penge, deriblandt en
Hunderdaler-Seddel. Denne vilde han have byttet og henvendte
sig derfor til en anden Forbryder i dennes Huus; han modtøg
Sedlen, gik ind i det næste Værelse som for at bytte den, kom
derpaa Ud igjen, lod som Ingenting, hilste god Dag paa den
Ventende, som faaes de nu først: kort, han bedrog ham for
Hunderdaler-Sedlen. Herover blev den Første saa forbittret,
at han i sin Harme anmeldte Sagen for Øvrigheden, hvor skam-
meligt han var bleven bedragen. Den Anden blev naturligviis
ogsaa fængslet, der blev ogsaa Sag om Bedrageriet —— ak, i
denne Sag blev det første Spørgsmaal, som Øvrigheden gjorde:
hvorledes har Klageren faaet de Penge. Saa blev der to Sager.
See, den Første forstod meget rigtigt, at han havde Ret i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free