- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
434

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

Tu udsiger om en Anden, Gud gjentager det, han siger ordret
det Samme om Tig: og dette Samme er over Dig Naaden
og Tommen. Men hvo troer paa Echo, naar han Dag og Nat
lever i Byens Tummel; og hvo troer paa, at der er en saadan
Iagttager til, at det gaaer saa noie til med Lige for Lige, hvo
troer paa det, naar han fra den tidligste Barndom er vant til
at leve sortumlet! Horer da en saadan Fortnmlet Noget om
det Christelige, saa er han dog ude af Stand til at høre rigtigt
efter; som det Christelige ikke ret kommer til at gjenlyde i hans
Indre, saa opdager han heller ikke den Gjenlyden, der er det
christelige Lige for Lige. Her i Livets Larm mærker han maaskee
ikke Evighedens eller Guds Gjentagelse af det udtalte Ord,
han indbilder sig maaskee, at Gjengjeldelsen skulde være i det
Udvortes og paa udvortes Maade; thi Udvortesheden er for
tæt et Legeme til at være Gjenlyden, og det sandselige Ore
sor tungthorende til at opdage Evighedens Gjentagelse Men
hvad enten et Menneske opdager det eller ikke, det er dog sagt
om ham det Ord, han selv sagde. Et saadant Menneske lever
da hen som Den, der ikke veed, hvad der siges om ham. Nu,
hvis et Menneske bliver uvidende betrcessende hvad Byen siger
om ham, det er maaskee godt, maaskee turde det ogsaa være
Usandhed hvad Byen siger om ham: o, men hvad hjælper det
et Øieblik eller nogle Aar at forblive uvidende betræffende
hvad Evigheden siger om ham — hvilket dog nok vel er Sandhed!

Nei, Lige for Lige! vi sige det sandeligen ikke, som var
det vor Mening, at et Menneske saa dog til syvende og sidst
fortjente Naaden. O, det Første Du lærer af i Alt at forholde
Dig til Gud, er netop, at Du slet ingen Fortjeneste har. Per
det blot at sige til Evigheden ,,jeg har fortjent", saa svarer Evig-
heden,, Tu har fortjent . . . ·«. Vil Tu have Fortjeneste og have
fortjent Noget, saa er Straf det Eneste; vil Du ikke troende
tilegne Dig en Andens Fortjeneste, saa faaer Du efter Fortje-
neste. — Vi sige dette heller ikke som var det vor Mening, at
det var bedre, om Nogen Dag ud og Dag ind sad i Dodsens
Angest for at lytte efter Evighedens Gjentagelse, vi sige end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free