Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
have udseende af at besidde smag og fin levemaade,
fulgte naturligvis kongens og hoffets eksempel. Den
kostbare opera blev prakket paa nationaltheatret til stor skade
for dette, og under Kristian VII blev endog et fransk
skuespillerselskab lønnet af den kgl. kasse for at give
gratisforestillinger for hoffet og „de høiere rangklasser",
medens den danske skueplads maatte nøie sig med et
lidet bidrag, hvoraf det meste var bestemt for operaen.
Da theatret endelig blev overtaget af kongen, valgte man
en italiensk kapelmester ved navn Sarti til direktør; den
italienske opera var jo hovedsagen.
Intet under, at patriotiske theaterelskere under
saadanne omstændigheder mente, at der vilde være meget
vundet, om den danske scene kunde give italienske
operaer og franske tragedier paa dansk, og betragtede det
som dens høieste opgave at komme til at give danske
efterligninger af de fremmede arbeider, originale danske
syngestykker og tragedier, som man kaldte dem. En
saadan theaterelsker var nordmanden Niels Krog Bredal;
han havde gjort det til sin livsopgave at omplante
operaen paa dansk grund, og han havde allerede i en hel
aarrække gjort forsøg i den retning, da Sarti blev
direktør. Denne gik ind paa den patriotiske plan, og resultatet
blev „Tronfølgen i Sidon, en original lyrisk tragi-comedie
udi to handlinger" forfattet af Bredal og komponeret af
Sarti. Ulykkeligvis var forsøget langt fra saa vellykket,
som det var velment; „Tronfølgen i Sidon" er bleven
berygtet i literaturhistorien, og det med rette; man finder
her alle den italienske operas mangler og en hel del andre
ovenikjøbet. Handlingen er det mest barnagtige tøv, man
kan tænke sig. Abdolonimus, „en urtegaardsmand af
kongelig byrd", bliver efter slaget ved Issus indsat til
konge i Sidon af Alexander den store. Denne, eller
rettere sagt hans sendebud, stiller imidlertid den betingelse
— Gud ved af hvilken grund! — at den nye konges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
