Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Fjerde Optrin.
Johan, Grete.
Johan. Hvor seer jeg glad igien de mange Yndigheder,
Som den maa være blind, der kand ey see hos eder.
Grete. Jeg dig fornærmet har, min allerbeste Ven!
Jeg tænkte, du var Skielm.
Johan. Saa tænk nu om igien.
Grete. Mit eget Hierte sig nu færdig er at hade,
Som dig mistænkte saa.
Johan. Jeg kand dig let forlade
En Tvivl saa rimelig for dig at falde paa,
Du er undskyldelig, og jeg er ligesaa.
Du de Forhindringer behager at anhøre,
Som vare Aarsag i–-
Grete. Dig at retfærdiggiøre
Er kun til Overflod, dit Forsvar ligger her,
(Peger paa Hiertet)
Med Ild-Bogstaver trykt. Det kort .forfattet er:
Johan, som elsker mig, kand ey strafværdig
være.
Johan. Hvor taler du ey smukt, jeg vilde paa min Ære,
Nu Touren er til mig, og sige smukke Ting;
Men Kierligheden har med tætte Atter-Sting
Saa syed mit Hierte ind, at om jeg skulde hænge,
Dets ømme Følelser sig dog ey kunde trænge
Op til min Mund, Madam!
Grete. Jeg tvivler ikke paa,
Du mig jo elsker høyt, naar du mig elsker saa.
Johan. Mig Timer synes Aar, og Øyeblik som Dage,
Indtil jeg bliver din og du min Ægte-Mage.
Grete. Ney see den lille Skalk, hvor han giør høye
Sving,
Og det er dig, som ey kand sige smukke Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
