Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Madam! I maatte dog min ømme Siæl forskaane,
Den har endnu ey lært at lade sig forhaane;
Jeg før i Lære stod, min Mester var en Stud,
For ikke smukke Ting han tidt mig skieldte ud,
Jeg dølger ey derfor, han tidt, din Esel! sagde,
Men Tyve-Navn, Madam! han aldrig mig tillagde;
Det var mig forbeholdt at høre det af Een,
Som jeg tilbad, som var min tredie Øyesteen.
I græder, Grete?
Grete. Ney!
Johan. Da burde I dog græde.
Grete. Ifald jeg græd, Seigneur! da skeede det af Glæde.
Nu kiender jeg Johan, hvor er jeg lykkelig,
Hvor er du dyrebar! du vist tilgiver mig,
At jeg din Helte-Siæl saa haardt paa Prøve satte,
Ifald du fatte kand. Dog ingen Siæl kand fatte,
Hvor min Høyagtelse høyt til Beundring steeg,
Og steeg alt høyere, jo meer du bister skreeg.
Min Elskov og min Agt du kaldte tidt din Lykke,
Læs i mit Hierte nu, see hvilket Fandens Stykke,
Din Lykke voxet har ved denne Leylighed,
Og jeg skal vove for, du er ey længer vred.
Johan. Jeg være længer vred? Ney Uforlignelige!
Jeg sige maa — — —
Mette. Her er ey Tiid til meer at sige,
I begge have viist jer Ret til Helte-Rang,
Og eder nøye bør hermed for denne gang.
Hvert Øyeblik er dyrt, og I behøve begge
Paa eders Bryllups-Pynt den sidste Haand at lægge.
Ende paa fierde Optog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
