Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg-Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksborg-Slot. 37
gitter, der findes over det Vindue ud til Slotsgaarden, som er
nærmest ved Indgangen til samme og som vender ind til-Konge-
stolen, staaer tilligemed Kong Christian lV.·«s Navneziffer Aars-
tallet 1617. Til Frederiksborg-Slotskirke knytter sig den
historiske Mærkelighed, at i Souverainitetsperioden 1660——1848
ere de danske Konger og Dronninger her blevne salvede med stor
Høitidelighed, alene med Undtagelse af Christian Vil. og hans
Dronning, hvis Salving foregik i Christiansborg-Slotskirke;
nemlig d. 7de Juni 1671 Kong Christian V. (hans Dronning
blev ikke salvet, men overvcerede Høitideligheden i den kongelige
Stol), d. 15de April 1700 Kong Frederik iv. og Dronning Louise
af Meklenborg, d. 6te Juni 1731 Kong Christian Vi. og Dronning
Sophie Magdalene, d. 4de Septbr. 1747 Kong Frederik Y. og
Dronning Louise af England, d. 31te Juli 1815 Kong Frede-
rik VL og Dronning Marie Sophie Frederike; i Anledning af
denne Kroning, der indtraf paa Kongeparrets Solvbrnllupsdag,
blev der gjort storartede Forberedelser, og betvdelige Forandringer
bleve foretagne i Kirken ved Opstilling af Thronen og Omflyt-
ning af Alter, Prædikestol o. s. v., i hvilken Skikkelse Kirken
henstod lige til 1833; den sidste Kroning var Kong Christianvlll.’s
og Dronning Caroline Amalies d. 28de Juni 1840, Dronnin-
gens Fødselsdag Siden 1630 have saavel Hillerod-Bv som
den saakaldte Slotsmenighed havt Tilladelse til at benvtteSlots-
kirken som Sognekirke, eftersom Bvens egen Kirke var omblcest
i en stærk Storm 1624, og den er nu, efterat den saakaldte
Conseilsal paa Slottet siden Branden interimistisk havde virret
indrømmet disse Menigheder til Gudstjeneste-, 1864 atter bleven
aabnet for denne, hvorom nedenfor skal tales.
Ovenover Slotskirken strakte sig i dens hele Længde og
Brede, men med en Høide af kun 10 Alen, den prcegtige maje-
stætiske Riddersal eller »Dandsesalen« med det magelose Loft,
der var en af Slottets største Markvcrrdigheder. Det var heelt
besat med Billedskjcererarbeide og inddeelt inadrater og Felter,
af hvilke 7 Hovedavadrater fremstillede forskjellige Kunster og
Haandteringer (Krigsvidenskaben, Kanon- og Klokkestobningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
