Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Hohenstaufer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Den sidste Hohenstanfer.
Den sextenaarige Conradin, der sad ved Skakspillet, da
Dommen blev ham forkyndt, viste en Fatning, der var hans
Helteslcrgt værdig, og benyttede den korte Tid, han havde tilbage,
til at opfatte sit Testament og forsone sig med sin Gud ved
Bøn og Skriftemaal. Den 29de October 1268 —— to Maaneder
efter det ulykkelige Slag ved Skurkola — bleve Fangerne førte til
Retterstedet, der var opreift tat udenfor Byen ved det senere saa-
kaldte Ny-Torv og Carmeliterkirken paa Neapels deilige Strandbred.
Kong Carl var felv fra Vinduet i en narliggende Borg Vidne til det
blodige Skuespil, som han lod opføre. Paa hans Befaling holdt den
ovenmrvnte uretfirrdige Dommer Robert afBari følgende Tale:
»Forsamlede Mand! Denne Conradin kom fra Tydskland for at
sorsøre Folket, hoste fremmed Sted og med Uret angribe retmcrssige
Herskere. J Begyndelsen seirede han ved Tilfældet, men ved
vor Konges Dygtighed blev Seiren forvandlet til Nederlag, og
Den, som ikke holdt sig bunden ved nogen Lov, bliver nu ført
bunden for den Konges Dom, som han tragtede efter at tilintet-
gjøre. Derfor bliver der nu med Geistlighedens Tilladelse og
efter de Vise og Lovkyndiges Raad forkyndt Dødsdom over ham
og hans Medskyldige som Røvere, Oprorere og Forrcedere, og
forat ingen yderligere Fare skal opstaae, bliver Dommen fuldbyrdet
strax for Alles Oine«. Alle Tilstedevcrrende bleve starkt bevæ-
gede ved at høre denne Dom, men Ingen vovede at yttre sig
hoit. Kun Kongens egen Svigersøn Grev Robert af Flaadern
sprang frem og sagde til Robert af Vari: »Hvor tør du stakke,
uretfirrdige Skurk dømme en saa stor og herlig Ridder til Døden?«
ogidet Samme huggede han ham saaledes med sit Svasrd, at han
blev baaret halvdod bort. De franske Riddere tilkjendegave lyde-
lig deres Bifald, og Kongen bed sin Harme isig, men Dommen
blev uforandret. Derpaa sagde Conradin med stor Fatning til
Folket, hvis retmcrssige Konge han var: »For Gud har jeg som
Synder fortjent Døden, men her bliver jeg uretfærdig fordømt
Jeg spørger alle de troe Mand, for hvem mine Forfadre her
sørgede med faderlig Omhu, jeg spørger alle Fyrster og Ypperste
paa Jorden, om Den fortjener Døden, der kun forsvarer sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
