Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Erik XIV. og Karin Månsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Kong Erik le. og Karin Mansdatter.
ophøiede han 3 af de fornemste, med Kongehuset besvogredeAdels-
herrer til Grever og 9 til Friherrer. JdetGustav Vasa udnævnte
sine tre Sønner af andet Ægteskab til Hertuger, overlod han dem
betydelige Provindser af Riget, nemlig J o h a n, som anført, Finland,
Magnus Øst-Gothland og Dal, og Carl deermanland,
Nerike og Vermland, uden i sit Testament nærmere at bestemme,
hvor stor Magt de skulde have i deres Hertugdommer, eller
hvorvidt de skulde være Kongen undergivne, hvilket strax blev en
Kilde til heftige Stridighederitj Erik sammenkaldte en Rigsdag
i Arboga og forelagde Stænderne et Skrift, som nøie bestemte
Kongens og Hertugernes Magt og betydelig indskrænkede de
Sidstes. Stænderne gik ind paa Kongens Forslag, og Hertugerne
maatte underkaste sig; men da denne Underkastelse var tvungen,
var det let at forudsee, at Striden snart vilde blusse op igjen.
Kong Erik havde sin onde og han havde sin gode Genius.
Goran (Jorgen) Persson, en Præsteson fra Sala, havde
været Eriks Lærer, og blev senere hans altformaaende Yndling
og Ophavsmand til de Voldsgj»erninger, som gjorde denne Kon-
ges Regjering saa forhadt og medforte dens sorgeligeEnde. Ved
omhyggelige Stadier og ved Udenlandsreiser havde denne Mand
erhvervet sig baade Lærdom og Duelighedz saavel herved som ved
sit indsmigrende Væsen havde han vundet sin forrige Lærlings
fulde Tillid, saa at denne, saasnart han blev Konge, gjorde ham
til sin Vicecantsler. I Begyndelsen af Eriks Regjering skete
adskillige gavnlige Foranstaltninger, hvori Goran ogsaa havde
sin Deel. Men han var snu og ond, og skyede hverken Løgn,
Bagtalelse eller andre slette Midler for at opnaae sine Hensigter.
3) Historien er en god Læremester, og for ret at indskcerpe sine Lærdomme
gjentager den dem til forskjellige Tider med en ofte overraskende Lighed
mellem Personer og Forhold. Ligesom vor store Valdemar Seiers
Statsfeil i at udstvkke Riger mellem sine Sonner hævnede sig ved en
unaturlig Vroderstrid, saaledes ogsaa den store Gustav Vasas lignende
StatsfeiL I begge Tilfælde maatte Kongen falde som et Offer for
sin Broder. —- Hvo gjenkjender ikke de ulykkelige engelske Stuarters
og deres Lands Skjebne i de franske Bourbonners?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
