Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Erik XIV. og Karin Månsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Erik XIV. og Karin Mansdatter. · 141
Han misundte og hadede den gamle Adel, og dette fremmede
godt overeens med Eriks egne Anskuelser, da han selv frygtede
samme som Slægtninge og hemmelige Tilhængere af Hertug Johan.
Goran Perssons Ondskab kom Kongens Mistænkfomhed godt
tilhjelp, og Erik laante kun altfor villig Ore til hans hemmelige,
ofte falske Angivelser. Jscer gik Gorans Bestræbelser ud paa at
vende Kongens Hu fra hans Brødre og Adelen, forat han selv
med fine Kreaturer kunde komme til den høieste Magt. Johan
reiste 1562 imod Kongens Villie til Polen, med hvilket Rige
Erik paa den Tid var i Strid, for at ægte den polske Konge
Sigismunds Søster Katharine. Det lykkedes let Goran at fore-
stille Kongen, at Johans Forbindelse med Polen var rettet mod
Erik. Da nu Johan ved sin Tilbagekomst til Finland fik Under-
retning, om Eriks Vrede, foretog han fig uforsigtige Skridt, som
gav hans Fjender Vaaben iHænder imod ham. Kongen sammen-
kaldte Stænderne i Stockholm, anklagede selv sin Broder, og
denne dømtes som Landsforræder tilligemed fine Tilhængere fra
Livet. Flere af disse bleve henrettede, og en Hær fendtes op til
Finland for at beleire Äbo, som Hertugen efter to Maaneders
tappre Forsvar maatte overgive d. 12te August 1563, hvorpaa
han og hans unge Ægtefælle bleve førte fom Fanger til Sverrig.
Erik gyste dog tilbage for etBrodermord, skjøndt Goran Persson
ivrig tilraadede ham Hertugens Død, og Dødsdommen foran-
dredes til livsvarigt Fængsel, hvorefter Johan og Katharine til-
bragte 4 Aar i Fangenskab paa Gripsholm-Slot. Paa samme
Tid begyndte Erik den blodige Syvaarskrig med fin Fætter, den
dansk-norske Konge Frederik ll., hvilken Krig fortes ud over
hans Regjerings Grændser, idet Skjebnen havde forbeholdt den
fangne Johan at ende den.
Under disse indre og ydre Stridigheder gik Eriks stadige
Bestræbelser Ud paa at finde en Dronning. Uden at opgive sit
gamle Frieri til den engelske Dronning henvendte han sig sam-
tidig til den for fin Skjønhed og fin ulykkelige Skjebne saa be-
kjendte franske Enkedronning og senere regjerende Dronning i
Skotland Marie Stuart, til Prindfesse Renata af Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
