Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Erik XIV. og Karin Månsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Kong Erik le« og Karin Miinsdatter.
og undskyldte sig med, at de vare blevne tvungne til at underskrive
den uden at kjende den; men Geistlighedens Protest viser noksom,
at Tvaugen ikke var uimodstaaelig Forovrigt var Dommen
allerede fuldbyrdet, inden den blev faldet.
Under hele denne formlose og lovlose Proees vaklede den
ulykkelige Konge, som Goran og hans Parti holdt afspærret fra
alle forstandige og retsindige Mænd, der havde kunnet stemme
hans Tanker til det Bedre, fra den ene Side til den anden,
snart indtil Raseri plaget af sin ulyksalige Mistanke, snart rørt
af Samvittigheden og af Medlidenhed, saa at han endog var
lige ved at loslade de Auklagede og skaffe dem Opreisning.
Den 22de Mai skrev han selv til Svante Sture, at han var
overbeviist om hans Uskyldighed, og at Begges Uvenner vare
Skyld i hele Misforholdet, og Karin fik Tilladelse til at glæde
hans Hustru med Haabet om et godt Udfald. Men snart fik
Goran Persson og Mistanksomheden igjen Magt over den svage
Konge, der stedse tumledes som en Bold imellem det Gode og
det Onde. ·
Den 24de Mai 1567 blev den ulykkelige Dag baade for
Erik og Sturerne. Kongen havde taget en sort spansk Fløiels
Kladning paa, med Kappe over Skuldrene, Svier bed Siden
og paa Hovedet en sort Hue med sorte Fjaer. Om Formiddagen
vilde han forlige sig med Herrerne. Han gik forst ·til Sten
Lejonhufvuds Fængsel, kastede sig paa Knæ for ham og bad ham
tilgive, at han var bleven uskyldig fængslet og saa slet behandlet.
Hr. Sten faldt selv paa Knæ og bad Kongen om Naade, hvor-
paa de begge fulgtes ad til Svante Sture. Her fandt samme
SeeneSted; Crik bad om Tilgivelse for den uforskyldte Fcengsling
og fik den, og for at bekræfte Forsoningen begjærede han en af
Grev Svantes Dottre tilægte. Sture svarede, at han selv, hans
Datter og Alt, hvad han eiede, tilhorte hans Konge. Nu skulde
de gaae ud og begge Herrerne losladesz men i Døren vendte
Erik sig om og sagde: »J kan dog aldrig tilgive mig Hr.Nils’s
Beskænimelse.« J det Samme kom Goran Persson og sagde:
»Naadigste Herre! herude er En, som ikke mener Eders Majestcet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
