Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Erik XIV. og Karin Månsdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Kong Erik xlv. og Karin Mänsdatter.
holdt sig meest i Arboga eller Eskilstuna· Saaledes endte Aaret
1567, som Erik selv i sin paa Latin forte Dagbog har betegnet
som »det ulykkeligste Aar for Kong Erik«.
Sverrigs forvirrede Forhold kom de Danske godt tilpas
under Krigen. Dauiel Rantzau og Frants Brokkenhuus gjorde
i November 1567 deres beromte Jndfald i Sverrig, trængte
igjennem Smaaland ind iOst-Gothland, og hverjede og ødelagde
Land og Staeder overalt, hvor de kom frem. Crit, der morede
Mistanke til sine Feltherrer og frygtede for, at de skulde vende
sig med Herren mod ham selv, besluttede i Januar 1568 i egen
Person at anfore Toget mod Rantzau. Hvorledes Krigen blev
fort under saadanne Forhold, kan man let tænke sig. Kongen,
der havde trukket Tropperne, som skulde sparrre Tilbageveien for
Rantzau, til sig, drog meget langsomt frem; Rantzau slog sig
igjennem de forskjellige Baghold i Huulveien og naaede d. 14de
Februar lykkelig den danske Grændse, saa at Erik, der kom
dragende efter med sin Hær, ikke modte nogen Fjende; han
faldt derfor ind i Skaane og hcrrjede Landet; men da Veiene
om Foraaret toede op, trak han sig igjen tilbage. Under dette
korte Felttog, der ikke skaffede ham Laurbær, havde Kongen gjen-
vnndet sit Helbred, og dermed var ogsaa Angeren over deni
forrige Aar begaaede Bloddaad forbi. Saasnart han kom tilbage
til Stockholm, var det Forske, han gjorde, at frikjende Goran
Persson; han lod en Herold udraabe, at Goran var en ærlig,
uskyldig Mand, men derimod de i Upsala myrdede Herrer
Forrirdere, som havde fortjent deres Dod, og han fordrede alle
de Summer tilbage, som han i sin Svaghed havde udbetalt
deres Slwgminge En almindelig Takkefest blev paabudt over
hele Riget for Kongens Helbredelse. Eriks Beslutning at be-
lonne sin elskede Karin for hendes Trofasthed ved at ophøie
hende til Dronning stod imidlertid fast. Han havde allerede
tidligere i denne Hensigt udvirket sig Stændernes Samtykke til
at gifte sig, med hvem han vilde, indenrigs eller udenrigs, høi
(–- Lid-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
