Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Adolf og Ebba Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Adolf og Ebba Brahe. 161
lige Tid, da han skulde komme til at eie sin elskede Frøken.
Grev Magnus havde naturligviis Jntet mod Forbindelsen, og
selv Frøken Ebba hengav sig i nogen Tid til de lyseste For-
haabninger.
Men Sagen var endnu langtfra afgjort. Enkedronningen
vedblev at modarbeide Forbindelsen, og mange af Rigets anseete
Mænd understøttede hendes Bestræbelser, deels af Statsaarsager,
deels af Misundelse. Meest virkede i denne Retning den be-
rømte Statsmand Axel Oxenstjerna, hvis Venskab og Raad
havde størst Indflydelse paa den unge Konge. Det var dog
længe forgjæves Gustav Adolf, der altid var opfyldt af sonlig
Ærbødighed, vilde i en saa vigtig Sag ikke støde an mod sin
Moders bestemte Villie, men erklærede paa den anden Side
ligesaa bestemt, at han vilde afvente den fastsatte Tidsfrist og
under alle Omstændigheder ikke gifte sig med nogen Anden.
Enkedronningen kom atter i ondt Lune og lod Frøken Ebba ofte
erfare Følgerne deraf. Kongen fik det at vide ; han skjulte sin
Uvillie over Moderens Opførsel, men foranstaltede strax, at
Frøken Ebba flyttede fra Hoffet til den gamle Enkedronning
Katharine Stenbock’1«) paa Strømsholm. De fortsatte deres
Brevvexling Endnu i September 1614 under Krigen med Rus-
land skrev Kongen fra Narva til sin Elskede og omtalte med
Glæde de Bedrifter, som han »til Frøken Ebbas Ære og Fædre-
landets Forsvar havde udført mod den overmodige Fjende«.
Tiden og Fraværelsen bevirkede dog efterhaanden en For-
andring i Kongens Tænkemaade Det lykkedes Enkedronningen
og Axel Oxenstjerna at overbevise ham om Nødvendigheden af
at opoffre sin personlige Tilbøielighed for høiere Statshensyn.
Gustav Adolf indsaae, at denne Opoffrelse gjældte hans private
Livs hele Lykke; men det gjældte ogsaa Fædrelandets Lykke, og
han underkastede sig. Om nogen anden Forbindelse vilde han
dog ikke høre tale, men gav i Almindelighed tilkjende, at han
slet ikke vilde gifte sig. Det hed sig derfor en Tid, at hans
q«) Kongens Bedstefader Guftav Vafas Enke.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
