Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Adolf og Ebba Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Gustav Adolf og Ebba Brahe.
Broder Hertug CarlPhilip skulde blive hans Efterfølger, og han
opfordrede denne til i saadant Øiemed snart at tcenke paa
Giftermaal. Da hans aeldre Halvsoster Katharine i Aaret 1615
indgik Ægteskab med Psalzgrev JohanCasimir, yttrede han lige-
som med en prophetisk Anelse: »Jeg haaber, at du føder en Son,
som skal blive min Efterfølger paa Sverrigs Throne«««).
Ebba Brahe saae og sørgede over Kongens forandrede Op-
førsel, men hun beklagede sig ikke. Dog yttrede ogsaa hun be-
stemt Ulyst til enhver ny Forbindelse Da indtraf der en
Omstændighed, som gjorde Ende paa disse forviklede Forhold.
Blandt de Hollaendere, som Regjeringen havde indkaldt til Go-
theborg, var Abraham Cabeliau bekjendt for sin Rigdom og
Dygtighed, og hans Datter Margrete for sin sjeldne Skjønhed.
Den Sidste opvakte den unge Konges Opmærksomhed, thi hun
kunde maale sig med selve Ebba Brahe i Skjønhed, men ikke i
Sædelighed. Af ubekjendte Grunde fulgte Margrete Cabeliau i
Aaret 1615 med sin Fader til den svenske Krigshcer i Lifland,
og under den langvarige Beleiring af Pleskov blev hendes Be-
kjendtskab med Kongen saa fortroligt, at hun det nceste Foraar
fodte en Son, den siden saakaldte Gustav Gustavsson afVasaborg
Enkedronningen, som bestandig frygtede for, at Gustav Adolfs
Tilbøielighed for EbbaBrahe igjen skulde opvaagne med fornyet
Styrke, greb med Glæde denne Onistcrndighed til at forestille Frø-
kenen, hvor lidet man kunde stole paa en saa ung og ustadig Konges
Forsikkringer. Det Samme sagde den gamle Enkedronning Ka-
tharine Stenbock og Frøken Ebbas andre Venner, ja endog hen-
des egen Eftertanke og Stolthed. Hun vilde ikke rivalisere med
den letsindige Margrete Cabeliau, men opgav fra den Tid al
Tanke om Forening med sin fordums Elsker.
Et Aars Tid derefter endte den russiske Krig ved Freden i
Stolbova. Rigsmarsken Jakob De la Gardie, som havde
Dit) Prindsessen blev Moder til den svenske Konge Carl X. Gustav, som
Gnstav Adolfs Datter Dronning Christine 1654 nedlagde Regjeringen
til Fordeel for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
