Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Corfitz Ulfeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Corfitz Ulfeld. 173
et hollandsk Skib, som ventede ham ved Kysten en halv Miil
fra Helsingør. Da Ulfeld sex Aar derefter igjen kom tilbage,
var han i Ledtog med Danmarks Fjender.
Ulfeld begav sig først til Amsterdan1, hvor han dog kun
opholdt sig i nogle Uger, og derfra til Sverrig. Her fandt han
en ndnnrrketModtagelse hos Dronning Christine, der ikke nirrede
venlige Følelser mod Danmark, og dermed var den Stilling af-
gjort, som Ulfeld herefter kom til at indtage mod sit Fædreland:
ligesom han allerede i en Række af Aar havde opfortsigiLandet
selv som en egenraadig og skadelig Magnat, saaledes traadte han
Uu, idet han ganske gav sig hen til en fremmed, mod Danmark
fjendtligsindet Regjerings Interesse og Tjeneste, aabenlyst frem
som sin Konges Avindsmand og som Forrirder mod sit Fædre-
land. Den danske Regjerings Fremgangsmaade mod Ulfeld var
kun overeensstemmende med Retfærdighed: d. 17deAugust1651
udgik en kongelig Stcevning til ham, at møde ved den næste
Herredag og der lide Tiltale og Dom for at have Kongen uaf-
vidende forladt Riget, uden at gjøre Regnskab for noget af alt
det, der i saa mange Aar havde veeret ham betroet; d.11te Sep-
tember afeeskede Kongen RigsraadetErklcering om, hvorvidt Ulfeld
ved sin Undvigelse og slette Opførsel maatte ansees for at have
forbrudt sine Embeder, sin Værdighed som Medlem af Raadet
og de ham tillagte Lehn, og Rigsraadet, hvori han kun havde havt
faa Venner, svarede, at Kongen maatte virre bemyndiget til at
besirtte Ulfelds Poster med Andre, som vilde gjøre ham og Riget
bedre Tjeneste-M endelig bleve hans Eiendonnne beslaglagte, men
Størstedelen af sin umaadelige Formue, som han havde tilranet
sig i de 8 Aar, hvori han forestod Rigshofmester-Embedet, medens
dig) Som Rigshofmester afløstes han afJoacbim Gersdorf (den sidste danske
Rigshofmester) og som Befalingsmand paa Møen af Henrik Rammel,
der begge vare bekjendte som Ulfelds Modstandere. Hans norske Lehn
bleve givne til Cantsleren Christen Thomesen Sehested·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
