Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Frederik Struensee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Johan Frederik Strnensee.
skete mange Forandringer. At endeel overflødige Festdage af-
skaffedes, Hjemmedaab tillodes og Forbud mod Ægteskab mellem
Slægtninge indskrænkedes, vilde neppe have fundet Anstød hos
nogen Oplyst, naar disse Bestemmelser vare udgaaede fra enhver
Anden end Strnensee; men at en Mand, der var almindelig
bekjendt for sin Ringeagt for al Religion og for sine usædelige
Grundsætninger og Levnet, vovede at udstrække sin vanhellige
Haand til Kirken, vakte almindelig Forargelse, og det saa meget
mere, som saa mange andre af hans Foranstaltninger tilstræk-
kelig røbede hans Tænkemaade, paa hvilken han forøvrigt heller
ikke søgte at lægge Skjul; thi med alle sineLaster var Strnensee
ingen Hykler. Saaledes ophævedes Boder for Leiermaal og
Politiets Tilsyn med Værtshnsez det tillodes Personer, som
havde begaaet Ægteskabsbrnd, at ægte hinanden efter erhvervet
Skilsmissez Frederiks-Hospitals Kirke forvandledes til Sygehuns
for Veneriskez Maskerader og andre Forl!)stelserindførtes, under-
tiden endog med fri Adgang for Enhver; Rosenborg-Slotshave
aabnedes for natlige Orgier, og Hazardspil tillodes der imod at
erlægge en Afgift til den as Strnensee oprettede Stiftelse for
Hitteborn; endvidere næredes Spillesygen ved Jndførelsen af Tal-
lotteriet — denne Pesti Staten, som længe efter Strnensees Tid
vedblev at være Kilden til utallige Familiers Elendighed’«). Ende-
lig var der ogsaa tiltænkt Universitetet en Reform, og den thrond-
hjemskeBiskop Gunnerus bleven kaldt ned til Kjøbenhavnidenne
Anledning, men det hindredes ved den snart indtrufne Katastrophe.
Kort sagt: Alt skulde knldkastes eller forandres, og i Alt viste
Strnensee sig — ikke som den besindige Reformator med det
dit) Tallotteriet er, som bekjendt, først blevet ophævet i den nyeste Tid
(fra Udgangen af 1851), da Staten længe antoges ikke at kunne und-
være de Blodpenge, som denne Anstalt kastede af sig. — Blandt de
Statsgrundsætninger, som Strnensee udtalte i Fængslet, var ogsaa
den, at Statsstyrelsen Intet havde atgjore med at værne om Sæderne,
men at dette alene maatte være Folkelærernes Sag —- en vanskelig
Opgave for Præster og Lærere at opbygge, hvor-— Regjeringen gjør Alt
for at nedbryde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
