Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Dagmar og Valdemar - Christian IV.’s Steen ved Frederiksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandinger. 207
Kong Valdemar den Unge og Sonnesons SonnesonKong Valde-
mar Atterdag, af tre Hertuger af Sønder-Jylland, der ogsaa
nedstammede fra Valdemar Seier igjennem hans Son Ahel, af
Valdemar den Stores Datterdatterson, den svenske Konge Val-
demar, og af flere danske Prindser af den gamle Kongeslagt.
Under de oldenborgske Konger vare hidtil de gamle berommelige
nordiske Navne, som Knud og Valdemar, fortrængte afNavnene
Christian, Frederik og Hans ; kun Christian lV. kaldte sin Son
af det morganatiske Ægteskab med Kirsten Munk Valdemar Chri-
stian (efter ham Valdemars Slot paa Taasinge). Det er smukt,
at vort nuregjerende Kongepar har givet sine Børn Navne, der
ere det danske Folk dyrebare paa Grund af de Minder, der«
knytte sig til dem om en lykkelig og haderlig Fortid. En dansk
Konge kan ikke give sin Datter et skjønnere Navn end Dagmar,
eller fin Søn noget stoltere Navn end Valdemar, thi dette Navn
minder om Danmarks tre storste Konger: de to, hvis Regjerings-
tid var Landets og Folkets meestglimrendePeriode, og ham, der
atter gjenfodte Danmarks Rige, efterat det en Tid havde været
opløst som Stat under hans uduelige Forgietigere. Ogsaa den
russiskeKeiserfamilie har gjenoptaget mange af de gamle nationale
Navne ; man træffer nu i den Navnene Vladimir, Dimitri, Alexis,
Viatscheslav, Sergius, Olga, Vera, Anastasia o. fl.
Christian lV.’s Steen ved Frederiksborg. Det tidligere
gcengse Sagn, at Christian 1V. sad paa denne Steen og udde-
talte Arbeidssolkene deres Løn under Slottets Opforelse, strider
mod den historiske Sandhed og er for længe siden forkastet.
Stenen er henlagt 1628, som den selv angiver, og Slottet havde
da allerede i længere Tid varet færdigt og beboet; dets Bygning
falderiAarene1602—20. Kongen har ogsaa selv anfortGrun-
den til dens Henlceggelse i en Deduetion mod sin Svigermoder
Fru Ellen Marsviin af 1641, i Anledning as hans Strid med
sin Ægtefaklle Fru Kirsten Munk (trykt i de thmske Samlinger);
og da Kongens Indng giver et interessant Jndblik i Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
