Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæerne fandt dem paatrængende, og
Handelen døde hen. Efter et kinesisk
Felttog til det kaspiske Hav kom der
dog Liv i den igen, men stadig uden
at Samkvemmet satte sig alvorlige Spor
i Litteraturen. Den berømte Geograf
Strabo († 24 Aar efter Chr.) kendte
nok „Silkefolkene", men omtalte dem
kun løseligt og ubestemt, og selv om
der i senere Værker findes lidt Besked
om Sydasiens Kyst og Thin eller Thinai
o : Kina, var det dog endnu meget smaat
bevendt med Europas Viden. Den
berømte Geograf Ptholemæus († 130 Aar
efter Chr.) bragte endog en slem
Misforstaaelse ind i Litteraturen, fordi han
skelnede mellem det Land, Karavanerne
kaldte „Sererland", og det, de Søfarende
kaldte „Sinerland", skønt det var to
Navne paa Kina. Der gik halvandet
Aar-tusinde, inden denne Misforstaaelse blev
fjernet, saa langsomt har Europa lært
Kina at kende.
Medens Europa oplevede
Middelalderens allermørkeste Periode, omtrent
fra 600 til 900 ef. Chr., var Kina
Verdens højest kultiverede Land. Det naaede
vesterpaa til det kaspiske Hav, og
kinesiske Skibe sejlede lige til det røde
Hav, og Karavanerne naaede til Europas
Østgrænse.
Paa den Tid kom de første kristne
Missionærer til Kina, hvor der blev
udvist stor Tolerance i religiøse
Spørgsmaal ; og Kristendommen fik mange
Tilhængere. Uheldigvis foreligger der ikke
nogen Skildring af Kina fra disse tidligste
Missionærer; men i det 13de Aarh. be
Fig. 6. Kinesisk Silkebroderi til Ophængning ligesom
en japansk Kakemono. Ethnografisk Musæum.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
