- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
22

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gyndte man i Europa at interessere sig levende for Kina. Anledningen
var, at der gik det Sagn, at Apostlen Johannes ikke var død endnu men
levede ovre i Østasien og regerede et stort Folk; og da Tyrkerne var
Kristenhedens Fjender, blev det en vigtig Opgave at vinde Fyrst
Johannes som Forbundsfælle imod dem. Nu traf det sig saa heldigt,
at ogsaa Kina var i Krig med Tyrkerne. Selv om man ikke var saa
lykkelig at finde Fyrst Johannes, vandt Europæerne dog Kinesernes
Venskab. Der blev sendt europæiske Gesandtskaber til Khanbalik, som
Kinas Hovedstad den Gang hed, det er det nuværende Peking; og der
kom baade Missionærer og Købmænd i deres Kølvand.

Af ganske særlig Betydning blev Marco Polo’s Ophold. Han var
fra Venedig og Søn af en Købmand. I 1271 rejste han hjemme fra,
og fire Aar efter ankom han til Khanbalik og vandt Kejser Kublai
Khan’s Gunst og blev i hans Tjeneste i 17 Aar. I al den Tid foretog
han som Kejserens højt betroede Embedsmand lange Rejser rundt om
i Kina og studerede Landet og dets Beboere; og Resultatet af sine
omfattende Forskninger har han gjort Rede for i sit store Rejseværk, den
første europæiske Skildring af Kina, bygget paa Selvsyn, og en
uvurderlig Kilde til Kundskab om Mongolkejsertidens Kina.

Marco Polo var fuld af Beundring for „Riget i Midten". Der var
store, folkerige Byer. Udmærkede Landeveje førte fra Hovedstaden
ud i de fjerneste Egne, og over Floderne var der bygget mægtige Broer.
En af dem, i Nærheden af Khanbalik, var 500 m lang, bygget af Sten,
der hvilede paa Marmorsøjler; og paa Siderne var der Marmorrækværk,
udsmykket med Statuer. Floder og talrige Kanaler tjente som
Sam-færdsmidler, og Byernes Gader var brolagte og i god Orden. Der var
baade Politi og Brandvæsen og en fortrinlig ordnet Fattigpleje. Især
var dog Marco Polo forbavset over Kinas Papirpenge. Han fortæller:
„I Byen Khanbalik findes Khanens, o: Kejserens, Mønt; og den er
saaledes, at om man siger, han har de Vises Sten, lyver man ikke,
ti han laver Penge paa følgende Maade: Han lader tage Bark af
Morbærtræet, af hvis Blade Silkeormen lever; deraf laver man noget som
ligner Ark af sort Papir. Derefter skæres disse Ark i Stykker af
forskellig Størrelse, og hvert af disse Stykker betragtes, som om det var
af purt Guld eller Sølv. Paa hvert enkelt Stykke skal forskellige
Embedsmænd, som det paahviler, skrive deres Navne og sætte deres Segl.
Med disse Papirlapper betaler han alle sine egne Udgifter, og han
sætter dem i Omløb i alle sine Kongeriger og Provinser. Alle er rede
til at tage imod dem, ti hvor man rejser i Khanens Lande, finder man
disse Papirlapper i Omløb, og man kan købe alle Varer for dem."

22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free