Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er altsaa i Princippet og formodenlig ogsaa nogenlunde i
Praksis den personlige Dygtighed, der befordrer en Kineser; og han maa
stadig bevise den ved at tage Eksamen, hvis han vil stige paa
Embedsvejen. De har altsaa heller ikke Anciennitetssystemet. De mener ikke,
at Dygtigheden vokser med Skaldetheden, lige saa lidt som de mener,
at et Barn nødvendigvis er fremragende, fordi dets Far er Hertug eller
Greve.
En begavet Drengs Skolegang formede sig indtil Omvæltningen
saaledes : I 6-Aars Alderen kom han til sin Skolelærer, som han var
opdraget til at vise den yderste Ærbødighed. Til at begynde med lærte han
rent udenad Lyden af visse almindelige Tegn uden at kende deres
Betydning. Efterhaanden erfarede han Betydningen, lærte saa nye Tegn
og Kunsten at pensle og gik saaledes frem i Evne til at læse og skrive.
Samtidig blev de vigtigste kinesiske Morallærdomme indprentet tillige
med nogle sparsomme naturvidenskabelige Kundskaber. Dersom
Drengen var særlig flink, indstillede han sig efter tilstrækkelig lang Tids
Forberedelse til den første af de store Eksaminer, som lærde Kinesere
maatte tage.
Denne Eksamen blev holdt i Hovedstaden for det Distrikt, hvori
Eleven boede. Der kom Eksamenskandidater fra mangfoldige
Landsbyer og Købstæder, undertiden flere Hundrede. Eksaminen bestod i
Besvarelser af skriftlige Opgaver, der var tagne fra den klassiske
Litteratur. Men kun et ringe Antal, ca. 5 °/0, bestod Prøven. De andre
kunde forsøge deres Held en anden Gang eller høre op med
Studierne. De bestaaende læste videre og indstillede sig til anden
Eksamen i Amtets Hovedstad. Der blev atter skrevet Opgaver, og kun en
ringe Procent af alle Amtets Kandidater bestod. De læste saa
videre og indstillede sig til Eksamen i Præfekturets Hovedstad. Atter
ved denne bestod et ringe Antal; og de var nærmest, hvad vi kalder
„Studenter". Men det var en stor Ære at faa Studentereksamen, og
det gav Indehaveren betydelige Forrettigheder frem for andre. Han
kunde f. Eks. ikke straffes legemlig og ikke underkastes Tortur; og
han blev regnet med til sin Egns fremragende Personligheder.
Efter yderligere Studeringer indstillede Studenterne sig til Eksamen
for 2den Grad; og ved den gik det strængt til. Den foregik i en uhyre
Gaard, der kunde rumme mange Tusend Personer. I Kanton indstillede
der sig et Aar ca. 12000. Hver Student fik anvist en Celle, hvori der
var en simpel Bænk og et Bord, og dér maatte han sidde fra
Morgenstunden, indtil han afleverede sin Opgave. Saaledes blev der arbejdet
3 Dage i Træk. Derefter var der et Ophold, i hvilket Stilene blev be-
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
