- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
64

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rer Menneskenes Hjerte, og Skatte, der er vanskelige at erhverve,
bringer Mennesket til at vakle. Derfor tænker det hellige Menneske
paa sit aandelige Behov, ikke paa Øjnenes Lyst." Heller ikke skal
Nogen tage mod Gunst og Gave; ti „Naade fornedrer. At opnaa den,
bringer En til at gaa og ængstes. At miste den, bringer ogsaa En til
at gaa og ængstes." Vil man besidde den sande Magt, skal man
beflitte sig paa Tao; ti „det hellige Menneske sætter sit Selv bag efter,
men kommer foran." „Han tænker ikke paa sig selv, derfor lyser
han. Han er ikke selvretfærdig, derfor udmærker han sig. Han roser
ikke sig selv, derfor er han fortjenstfuld. Han ophøjer ikke sig selv,
derfor er han fremragende." . . . „Anvender det hellige Menneske sin
Enfold [o: handler han i Overensstemmelse med Tao], bliver han
Embedsmændenes Øverste; ti han regerer udmærket og saarer
Ingen." Den, der har Tao, styrer alle andre.

Et Sted samler Lao tse i et Billede sit Ideal af Menneskelivet. Han
siger: „Var jeg Regent over en lille Ståt med faa Beboere og kun
ti eller hundrede Mand, der egnede sig til at være Soldater, vilde jeg
ikke bruge dem. Folket skulde imødese Døden som noget sørgeligt
og ikke rejse til fjerne Lande. Om end det besad Baade og Vogne,
skulde det dog ikke have nogen Anledning til at bruge dem. Skønt
det havde Vaaben og Rustninger, skulde det dog ikke have Grund til
at anvende dem. Jeg vilde faa Folket til at vende tilbage til
Knudeskriften. Det skulde finde sin simple Føde velsmagende, sine grove
Klæder fine. Det skulde være tilfreds med Hjemmene og lykkeligt
ved sin tarvelige Levevis. Var en Nabostat at se fra min — ja, var den
end nær nok til, at man kunde høre Hanernes Galen og Hundenes
Gøen —, saa skulde de to Folk blive gamle og dø, uden at der
nogensinde havde været Samkvem imellem dem."

Saaledes virker Besiddelsen af Tao; men Lao tse siger: „Tao er let
nok at følge, men Menneskene elsker Genveje." Til deres
Undskyldning maa det dog tilføjes, at Tao er vanskelig at tilegne sig. Det gaar
ligesom med Sædekornet i Jesu Lignelse. Om Tilegnelsen af Tao siger
Lao tse: „Naar de lavtdannede [o: de uforstaaende] hører derom,
skoggerlér de af det. Naar de middeldannede hører derom, beholder
nogle det, men andre giver slip paa det. Naar de højtdannede [som
forstaar det] hører derom, bliver de opmærksomme og forbliver i
Tao." Et andet Sted siger han mere malende: „Ved Musik og lækre
Sager staar den Vejfarende stille; men hvor der tales om Tao, hvor
flovt lyder ikke det. Det er uden liflig Smag. At beskue det, fryder
ikke Øjnene. Og dog kan man aldrig længe nok holde fast ved Tao."

64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free