- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
66

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneske er fuldt af Frygt for, at han skal forurene sit Hjerte" ; og
han vender paa den radikaleste Maade Menneskets Blik indad mod
dets eget Selv. Det berømte „Kend dig selv" har han ikke sagt
direkte ; men han har sagt det indirekte i det fyndigst mulige Udtryk
saaledes: „Gaar man ikke hen til Døren, kender man Verden. Ser
man ikke ud ad Vinduet, ser man Himlens Vej. Jo mere man stræber
ud, desto mindre ser man." Alt det, der er af Betydning, har man i
sit eget Indre.

Af Lao tse’s klare Tanker er der i Tidens Løb bleven en
Folkereligion med Mystik og Overtro. Den kaldes Taoismen og har et
talrigt Præsteskab. Men der er dog hverken Statskirke eller
„Folkekirke" i Kina; og under almindelige Forhold har Tao-Præsterne ikke
meget at betyde. Derimod kan særlige Hændelser gøre deres Hjælp
nødvendig. De kan mane Aander og forjage Spøgelser. Ved en
ceremoniel og højtidelig Skrigen og Skraalen efter nøje fastsatte Regler
lykkes det dem at skræmme de Lede. Ogsaa Djævleuddrivelse forstaar
de sig paa. En Far, der mente, at hans Søn var besat af en Djævel,
sendte en Gang Bud efter Tao-Præsterne, og de bekræftede villigt,
at det havde sin Rigtighed med Djævelen. Der var dog ikke een,
men fem Djævle. Men mod en klækkelig Sum mente de nok, at de
kunde faa Bugt med dem. Ogsaa de afdødes Aander kan de komme
til Hjælp; og somme Tider er de saa villige, at de endog selv tilbyder
sig. En meget rig Mand fik en Gang Besøg af Tao-Præster, der
fortalte ham, at hans Søn pintes svarlig i Helvede; men mod et
Vederlag skulde de nok hjælpe ham. Det er derfor ikke helt uden Grund,
at det oftest er rige Folks Afdøde, der har det haardt i
Underverdenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free