- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
86

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

idel Ulykke, uadskilleligt fra Sygdom, Død og Fattigdom. Mennesket
skal baade holde sig fjernt fra Asketerne og fra Livets sanselige
Glæder. Vejen til Frelse, Forløsning fra Lidelse, er Tilegnelsen af en saa
ophøjet Sindsligevægt eller rettere Sindsuforstyrrelighed, at hverken
Sorg eller Glæde eller nogen anden Følelse rører sig; da er man
fuldkommen lykkelig, har naaet Nirvana, Selvudslukkelsen i levende Live.

I Buddhas Lære er der ingen Gud, ingen Naade, ingen Bøn.
Mennesket frigøres ved egen Kraft, frem for alt ved Erkendelse men ogsaa
ved gode Gerninger; og Lønnen er den fuldstændige sjælelige
Udsluk-kelse. Om det er ensbetydende med at blive til Intet, vilde Buddha ikke
afgøre, men i hvert Fald var det Befrielse baade for Livets Elendighed
og den fortsatte Sjælevandring, som man troede paa og endnu tror
paa i Indien. Medens den kristne Europæer er optaget af at leve evigt,
sætter de dybt religiøse Hinduer alt ind paa at dø fuldstændig. Bort
fra denne Verdens Jammerdal, bort fra enhver Verden ogsaa
Himmerigs Lyksalighed! Lykkeligst den, der naa Nirvana! Denne
Livsbetragtning er dog langt ældre end Buddha; han har blot skærpet
Forestillingen om Nirvana og vist en ny Vej til Maalet.

Det er dog ikke korrekt at forestille sig Buddhas Nirvana som
Sjælens Udslukkelse; ti han frakendte Mennesket en Sjæl, saaledes
som vi opfatter dette Begreb. Det, der blev tilintetgjort, var
Menneskets Karma og dens Magt over de fem Egenskaber, som Mennesket
tænkes at bestaa af. Karma kan nogenlunde gengives ved det samlede
Resultat af Menneskets Handlinger i tidligere Eksistenser og den
nuværende Eksistens. Nirvana var Udslukkelsen af den syndefulde og
begærlige sjælelige Tilstand, som paa Grund af Personens Karma
fører til ny Eksistens efter Døden.

Buddhas Tilhængere, der oprindelig var en Munkeorden, hvis
Medlemmer levede i frivillig Fattigdom som vandrende Apostle for den
store Lærers Evangelium, maatte aflægge følgende 10 Løfter, naar
de traadte ind i Broderskabet:

Jeg lover aldrig at jage eller dræbe noget levende Væsen.

Jeg lover aldrig at tage noget, som ikke gives mig godvillig, eller som
ikke tilhører mig.

Jeg lover at leve i fuldkommen Kyskhed.

Jeg lover altid at tale Sandhed, aldrig at lyve om Nogen, og hverken
at bedrage eller bagvaske Nogen.

Jeg lover, at jeg hverken vil spise Føde, der stammer fra Dyr, eller
drikke berusende Drikke.

Jeg lover, at jeg kun vil spise paa de foreskrevne Tider.

86

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free