Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sostrene paa Kinnekullen. 49
Jeg-er den Blivende, mens Tiden vexler;
— og dog jeg svinger mig saa let og hurtig
- fra Jordens Middelpunkt til Fjeldets Top,
som Svalen flyver over Bondens Tag.
Jeg er den Magt, som styrer Dybets Jld
og leder Vandet i de dunkle Dale,
som intet Menneske paa Jord har seet.
Ja, jeg er den, der lofter truende
mit Ansigt fra det aldrig maalte Dyb
og vækker Svimmelhed i Sjelens Indre,
saa Livet boler med sin egen Død.
Og dog jeg hjelper tidt den fattige Bjergmand,
der med en nøisom Flid i Fjeldets Vraa
arbeider Nat og Dag; jeg leder ham
med en usynlig Finger til de Gange,
hvor Malmen i Forklædning skjuler sig,
mens bort den avindsyge Dverg jeg jager,
der, svobt i giftig Dunst, vil qvæle ham.
· lrikka.
Saa elsker du da Stræbsomhed og Flid?
Der er et Baand, der binder dig til os.
Fjeldkongen.
Ja Elementet og dets Aander drives
som Mennesket af Kjærlighed og Had;
i - vi alle styres af en selsom Drift,
som selv den Overste blandt dem, der skabtes,
ei ret forstaaer. Vi længes og vi haabe,
vi vente som Naturen paa Forløsning,
og hver en Aand, der har erkjendt sit Maal,
han elsker det, som tyder derpaa hen.
Ulrikka.
« EsDit Ord er gaadefuldt —- men siig mig nu,
om du kan hjelpe mig.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
