Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Sssttene paa Kinnekullen. «·«—J—«·· s zspjks ,
Ulrikka. -·-
Ja, kan jeg ogsaa være vis derpaa? ’
Fjeldkongen.
Du jammerlige Skabning, tvivler du!
Hvis ei mit Ord jeg agted og mit Løfte,
da knuste jeg dig nu mod Klippens Væg
Hvad bryder jeg —- der eier hver en Skat
fra Fjeldets Top til Jordens Middelpunkt —-
hvad bryder jeg mig om den Smule Guld,
som du har spunden her! — Afsted paa Stand!
Dog førend Dagens sidste Straaler svinde,
vil i dit Ungdoms Hjem dit Guld du finde. ·
(Han leder hende ud, men bliver selv tilbage, seer efter hende og siger:)
En Taage har sig lagt omkring din Sjel,
saa ei din egen Tilstand du begriber;
først naar du kommer op til Dagens Lys,
da vil du mærke, hvordan Tiden spandt
sit Sølverspind omkring din egen Tinding,
mens du har spundet Guld i Bjergets Hal.
sHan gaaer.)
Den samme Klippeegn som i første Alt.
Iohanna. Ingeborg. Axel. Sorgen. Gustav. Flere
af Følger. ·
Axel. ·
Her ville vi vente. De Andre ere blevne noget
tilbage, der er Smaafolk imellem dem, som ikke kan
komme saa hurtig frem. Saavidt jeg kan see paa Solen,
har yi ogsaa god Tid.
Johanna. -
Her var det, Axel, hvor vi mødtes første Gang;
kan du det mindes, da jeg kom fra Kirken og gik ned
ad Fjeldstien? . « 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
