Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Sostrene paa Kinneiullen
og dreied sig som Rog igjennem Hulen«;
dog neppe kunde de mig saa forandre,
at Jngen her igjen vil kjendes ved mig.
Johanna.
Ja, det er grasseligt, men det er sandt;
igjennem denne Væv af Rynker jeg
gjenkjende kan Ulrikkas Aasyn.
Jngeborg.
Hvad,
du store Gud! Ulrikka, som forsvandt
for meer end fem og tyve Som’re siden!
Ulrikka.
For meer end fem og tyve Som’re siden!
Hvad siger du! En Maaned eller to
jeg siddet har i Bjerget, længer ei.
El! Olding (imellem Hoben).
Jo, du har været borte fra vor Boigd
i sem og tyve Aar og fjorten Uger.
Ulrikka.
En Gysen gaaer mig gjennem Marv og Been.
— Men det er ikke sandt! — J drive Spot
med mig. Der staaer Johanna jo.
(Hnn peger paa Ingeborg.)
Hun er
endnu saa ung, som da vi skiltes ad.
Johanna.
Ulykkelige! Det er ikke mig,
det er min Datter, jeg er selv Johanna.
Oldingen.
Betragt i Bækken der dit eget Billed,
saa skal du see, vi ei bedrage dig.
Ulrikka.
Hvad siger du, er dette Billed mit?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
