Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Sostrene paa Kinuekullen.,
Jørgen. Y, ·—«·
Var det paa saadan Viis, vi skulde samles! «
Ulrikka.
O, jeg Ulykkelige! Jeg har solgt
mig selv for Guld! O, bed for mig, min Vent
Nu vilde jeg med dig min Rigdom dele;
men Livets Vceld er i mit Bryst sortorret,
og snart mit Timeglas til Ende rinder.
(Hun støtter sig til Jargen.)
Du skal mig sore til min Faders Huus!
thi hvor min Vugge stod, der vil jeg døe,
men alt mit Guld — som nu jeg gyser for,
den Stat, som jeg saa dyrt har kjøbt, jeg skjenker
til Kirker og til faderlose Barn.
(Hiin gaaer, fulgt as Jørgen.).
Bjergmanden, der ubemærket er kommen ind. Dc Jckkigc, «
med Undtagelse af Jargen og Ulrikca. -
Bjergmanden.
J troe nu vel, hun er den Eneste,
der saadan spunden har sin Ungdom bort,
og der sit Liv har offret hen for Guld;
men jeg, som veed det bedre, jeg Jer siger:
der gives mangen Qvinde,·. mangen Mand,
som J beundret har og. agtet høit,
der gives Tusinde, som mindst det troe,
der sadde Nat og Dag som hun i Bjerget s«
og spildte Livet paa den samme Viis.
i sBjergmanden gaaer.)
De Forrige (uden Vjekgmandcn).
Jn g eborg (styrter i sin Moders Armejs ,
O Moder! kan du mig min Synd forlade? .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
