Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - § 2. Definition - § 3. Den kirkelige Kunsts symbolske Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
ligt den kirkelige XnnBtarkLkoio^i en Hn66rat66iinA, da jo de
fleste kirkelige Kunstformer har sin Oprindelse fra og har
modtaget sin væsentlige Udvikling i Middelalderen.
Som Led i 66t theologiske. Studium er den kirkelige
XnnBtark3eoloFi at optatt6 dels som 6n liturgisk, dels som en
Kirk6niBtoriBk DisoiMn, der har at un66i’BSA6 de historiske
Former, i hvilke Kirkens Kultus har præget sin Udvikling,
torB3,avi6t disse Former tilhører Kunstgjenstande, bestemte for
Gudstjenesten og Andagten. At vi her — navnlig i Kirkens
Forfaldstider — vil komme til at gjøre L6ki6n6tBkad med
Fremstillinger, der er Kristendommen uværdige og i og for sig
frastødende, er ligesaa selvsagt, som at denne OiBoipliii paa
den anden Side vil kaste Lys over mangfoldige af den kirkelige
ll6viklw^B^aiiZ-8 ali6rint6i’6BBallt6Bt6 og betydningsfuldeste Sider.
Anm. Man kan med Ferd. Piper skjelne mellem «kirkelig Kunst
arkæologi» og «monumental Theologi»; denne sidste Disciplin har da et
videre Formaal og et større Materiale, idet den søger af alle Kunstens
Værker — kirkelige som verdslige — at læse selve Kirkens — ikke blot
Kultusformernes — Udviklingshistorie.
§ 3. Den kirkelige Kunsts symbolske Karakter. Op
fatter man Begrebet Skjønhed efter en af dets væsentligste
Sider som den Egenskab ved Tingene, at de ved Form, Farve
eller Tone umiddelbart gjennem Sanserne i vor Aand vækker
Forestillingen om den bagved Gjenstanden hvilende Idéverden
(inodsat det «behagelige», der kun tiltaler Sanserne i og for
sig, Bibelens «Øienslyst og Kjødslyst-) — Baa er Kunsten i
sine høieste Ytringer denne Idéverdens levende Fremstilling
i en for Sanserne opfattelig Form, frembragt ved Menneske
aandens og Haandens forenede Virksomhed. «Kunsten er den
levende fremstillede Religion,» lyder Richard Wagners begeist
rede Lære, der dog vel opfatter Begrebet Religion noget for
vidt eller V6Fr6l)6t Kunst NOF6t for BN3LV6rt. Men det tør vel
siges, at den Kunst, der ikke — bevidst eller übevidst — ud
springer fra Følelsen at QOA6t ved den ti-6iußtili666 Gjenstand,
der er beslægtet med det evige, guddommelige i os, og at Kjær
lighed til dette guddommelige, — det være nu hedensk eller
kristelig opfattet — og som ikke bidrager til at kaste et for
klarende Skjær over en eller anden Side at Naturen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
