Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - § 3. Den kirkelige Kunsts symbolske Karakter - § 4. Kirken og Bygningskunsten. Stilbegrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
er sikkerlig uriktig, Maaske indsees Sætningens Uholdbarhed bedst, naar
man — med tuld logisk Ret — vender den om og slutter tilbage fra, at en
Kunstners Indbildningskraft har frembragt et kristeligt Kunstværk til hans
eget personlige Troesforhold, i Sandhed et farligt Experiment. En Kunstners
Fantasi kan nemlig være befrugtet af Kristendommens rent Nstdetißke
Livsværdier, ja endog af dens Følelsesliv, uden at han derfor behøver at
eie endog en blot historisk Tro, end mindre at være paavirket af Troens
omskabende Kraft i sit inderste Væsen — og udeu at han altsaa derfor
behøver at være en «troende Kristen». Han vil i Kraft af sin kunstneriske
Fantasis Hendragen til et kristeligt Motiv alligevel være istand til at skade
et kristeliAt XnnßtvLki-11. Har man t. Ex. no^en Garanti for, at I^eonarilo
da Vinei, om hvem det jo endog har] været formodet, at han under sit
Ophold i Orienten muligens har været Muhamedaner, var en troende Kristen,
fordi han har malet et af de mest ophøiede kristelige linnßtvßkrker, «den
hellige Nadvere» i Milano? De frommeste Billeder fra Ungrenaissancen
tilhører Pietro Perugino, om hvem det endog er sagt — dog vißtnok med
Uret — at han var «Atheist». Hans Fantasi og hans Følelsesliv kan være
berørt at det store, almenmenneskelige i Kristendommen, uden at denne
behøver at dave grebet og omformet hans hele indre Liv saaledes, som
Tilfældet er med den troende Kristne». Og Thorvaldsen svarede — vißtnok
aldeles rigtig — dem, der spurgte ham, hvorledes han, den indifferente
Mand i Religionssager, kunde vove sig til at fremstille den Kristus, som
dan vel neppe troede paa: «Jeg tror dog ikke paa de græske Guder, og jeg
dar dog fremstillet dem ganske godt!» Det er jo nemlig netop Kunstner
fantasiens væsentliue Egenskab at kunne inspireres af de store Livsværdier,
dele, sætte sig ind i og gjengive de Sjælsstemninger, der udenfra møder
den i Livet, saaledes ogsaa de religiøse, uden at disse Stemninger derfor
betinger Kunstnerens hele aandelige Liv i dets Totalitet. «Skjønheden er
Livets Vin, men ikke dets Mad», har en stor Tænker sagt, og Kristen
dommens Skjønhed kan gribe en Kunstnernatur som en begeistrende Vin,
uden at dens livgivende Kraft udgjør danß Livs aandelige Næring. Saaledes
Bvneß baade Tænkning og Erfaring at modsige din Sætning.
Derimod er det klart, at for den Kunstner, der skal kunne frembringe
et kristeligt Kunstværk, maa Kristendommens Livsværdier have ialfald en
relativ Betydning, da de ellers ikke vilde kunne befrugte dauB Fantasi.
Sætningen bør derfor vistnok rigtigst formes saaledes: «En af den kristne
Troes Livsværdier überørt Kunstnerfantasi vil aldrig kunne frembringe et
kristeligt Kunstværk» .
§4. Kirken og Bygningskunsten. Stilbegrebet. Kirken
behøver Kunsten allerede fra det Øieblik, den behøver et
Lokale for Naademidlernes Forvaltning og Ordets Forkyndelse.
Bygningskunsten, ikke blot Bygningshaandværket, maa
bygge Kirkehuset, om dette skal blive et værdigt Gudshus ; thi
allerede paa dette tidlige Stadium indtræder Symbolikens Be
tydning, idet Kirkehuset ogsaa for det ydre Øie bør betegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
