- Project Runeberg -  Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi /
8

(1902) [MARC] Author: Lorentz Dietrichson - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - § 6. Kirken og Billedkunsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8
kunsten, hvor denne træder i hins umiddelbare Tjeneste.
— Kirken har, skjønt udgaaet fra den billedfiendske Jøde
dom, lige fra det Øieblik den omfattede hedningkristne Menig
heder — naar undtages Billedstormerne i Byzants og den
reformerte Kirke — , ogsaa benyttet sig af Billedkunsten
(Skulptur og Maleri), især i Tider, da Menigheden ikke kunde
bevare det i Kirken hørte gjennem egen Læsning, dels for at
iklæde sine dogmatiske og etniske Ideer synlige, legemlige
Former (symbolske Billeder), dels for at indprente Kirkens
Historie og Erindringen om dens hellige i Menighedens Bevidst
hed (historiske Billeder). Begge disse Sider af den kirkelige
Billedkunst har altsaa til en vis Grad et didaktisk Øiemed,
hvorfor man allerede tidlig har kaldt Billederne i Kirken
Biblia pauperum (d. v. 8, de [aandelig] fattiges Bibel). Da
imidlertid ogsaa den kirkelig-historiske Billedkreds kar en Be
tydning ud over den rent historiske Personlighed eller Begiven
hed, der fremstilles, være sig i ethisk eller dogmatisk Eetning,
og saaledes altid -betegner noget andet og høiere end den syn
lige Personlighed eller Begivenhed selv (Ex.: Abraham og
Englene, Abraham og Melchisedek, Ofringen paa Moriah, der
alle har forbilledlig Betydning), bliver ogsaa det historiske Bil
lede i 611 vis Forstand symbolsk. Rigtigst siger vi derfor, at
alle kirkelige Billeder er i videre Forstand symbolske, men
kan deles i" de dogmatisk-ethisk-symbolske og de historisk
symbolske.
Baade fra Kirkens og fra Kunstens Side har der imidlertid
været r6ißt Indvendinger mod Kirkens Forbindelse
med Billedkunsten. Forsaavidt Billederne fører til Billed
dyrkelse, en Fare, der jo i Kirkens ældste Dage blandt de
hedning-kristne og overhovedet i nyomvendte Lande laa og
ligger nær, og som endnu ikke overalt er helt udelukket — samt
hvor Billedkunsten optræder med en brammende Pragt, der
fordunkler og drager Opmærksomheden fra det væsentlige, kan
jo Billedkunstens Anvendelse i Kirken vække stor Betænke
lighed; men med visse Indskrænkninger kar Kirken — med de
Nk6viit6 lln6tass6iß6r — altid med Glæde modtaget Billed
kunstens Bidrag til at smykke Gudshuset. Fra Billedkunstens
Side har der mod dens intimere Forbindelse med Kirken lige
ledes reist sig to Indvendinger. Først og fremst kar Kirken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:48:47 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeark/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free