Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 10. Kirkebygningens Navne - § 11. Kirkebygningens Orientering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
Navnet Kathedral af græsk κάθέδρά, sc.: episcopalis,
Biskopstol, Biskopssæde, betegner ligeledes en biskopelig-
Kirke.
Navnet Mynster (gammelnorsk: munster) stammer fra det
latinske monasterium og betegner saaledes egentlig en Kloster-
kirke, men kar mere og mere faaet Betydningen af en Dom-
kirke, en Kathedralkirke, skjønt det paa sine Steder og til sine
Tider (f. Ex. i Niebelungenlied) blot betegner en Kirke i
Almindelighed.
Basilica betegnede i Middelalderen enhver Hovedkirke,
men bruges i vor Tid kun om den flerskibede Langkirke.
§11. Kirkebygningens Orientering. Med Hensyn paa sin
Retning var Kirkerne oprindelig ligesom Jerusalems Tempel
vendt saaledes, at Indgangen var i Øst og det helliges Plads i
Vest, ligesom ogsaa i de hedenske Templer Gudebilledet saa
mod Indgangen, der var i Øst, vendt mod Solens Opgang. Paa
Grund deraf har endnu de urgamle Kirker i Rom, der gaar
tilbage til Konstantin og den nærmest paafølgende Tid, Ind-
gangen i Øst og Koret i Vest, t. Ex. selve Peterskirken,
Lateranet, San Clemente o. fl. Ca. 420 (under Pave Bonifacius I)
vendtes Forholdet om, idet fra den Tid af Kirkerne oriente-
redes, d. v. s. Koret forlagdes til Østsiden, Indgangen mod
Vest, Grunden hertil er ganske vist at søge i den ældgamle
Skik, at den bedende vender sit Ansigt mod Lysets Opgang.
Thi saa længe Kirkens Altar kun var et Bord, bag hvilket
Præsten stod, altid vendt imod Menigheden, vendte han, da
Kirken havde sin Indgang i Øst, Ansigtet mod Øst, men da
efter Konstantin Korset stilledes paa Altaret, hvorhos dette
forsynedes med Ryg for at løfte Korset, førte denne tilsyne-
ladende saa ubetydelige Omstændighed — som det synes —
til Kirkernes fuldstændige Omdreining. Thi da Præsten
nu, for ikke at skjules at Altaret, maatte indtage Pladsen
foran Altaret, maatte hele Kirken, for at han skulde kunne
foretage sin Bøn, vendt imod Altaret og paa samme Tid
vendt imod Øst, bytte Retning og i stedet for at gaa fra Øst
(Indgang) imod Vest (Altar) omvendt gaa fra Vest (Indgang)
mod Øst (Altar). Herved forandredes meget i Kirkernes Indre,
kun ét blev uforandret, Mændenes Side vedblev at være Syd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
