Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 12. Kirkebygningens Plads - § 13. Kirkebygningens Opførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
kerue, men omvendt 83.3., at Kirkerne oprindelig byggedes paa
Kirkegaardene. Efter Hedenskabets Fald opførtes Kirkerne
ofte paa de* nedrevne Hedningetemplers Grund, og det at en
dobbelt Aarsag — dels fordi Folket nu engang var vant til at
besøge disse Steder for at øve Gudsdyrkelse (se Gregor den
Stores Brev til U6ilitUß og den angelsachsiske Mission), ligesom
Helligdagene af en tilsvarende Grund ofte henlagdes til hedenske
Festdage, der nu fik ny Betydning — men dels ogsaa fordi
ofte stort Jordegods, Afgifter og andre Indkomster var knyttede
til Templerne og Tempelgrunden og nu gik over paa de Kirker,
der var opførte paa deres Grund. De mangfoldige Kirker i
vort Land, der fører Navnet Hof, Hove, Hovind, Hovland
eller i Sammensætninger Ryggihof, Skeidishov, Stein(ar)hov,
Njardarhov, Freyhov, Ullinshov, søger som man ser sit Navns
Oprindelse fra denne Omstændighed. Ikke sjelden omdannedes
hedenske Templer til kristne Kirker, t, Ex. Jupiter Ultors
Tempel (Pantheon) i Rom til Maria ad martyres, Fortuna
virilis Tempel til Maria ZMM’aca o. 8. v., og om det end ikke
kan bestemt paavises for Norges Vedkommende, kan det dog
have fundet Sted ogsaa hos os, skjønt dette fra andre Sider
benegtes med stor Sikkerhed.
§ 13. Kirkebygningens Opførelse. Kirkebygningens Op
førelse sker som Regel fra Øst mod Vest og begynder med
Grundstenens Nedlægning ved Biskopen under Alterets vordende
Plads. I Middelalderens Begyndelse førte man i Rom gjerne
Legemet at en Mart}T, Helgen eller Confessor — og da navnlig
den, til hvem Kirken skulde indvies, til Pladsen under Alteret
(Apoc. 6, 9), som deraf fik Navnet «Confessio». I senere Tider,
da man ikke mere som i Oldkirken kunde lægge Alteret over
Helgenens Grav, nedlagdes Helgenrelikvier i Grundstenen.
Opførelsen gaar da tra Koret over til Skibet og endelig til
Taarnanlægget i Vest. Ved store Anlæg Ilender det, at man
nar taget Vestpartiet i Arbeide, medens man endnu byggede
paa Østpartiet, og dertra turde den Omstændighed skrive sig,
at i mange middelalderske Kirker — paa Grund at de i hine
Tider saa sædvanlige unøiagtige Maalinger — Koret ligger
skjævt til Skibet, hvad der har fremkaldt Tanken om, at der
i denne de korsformede Kirkers Skjævstilling skulde skjule sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
