Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 1. De bærende Dele - § 24. Grundmure - § 25. Svillemure - § 26. Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
bensmur) Over denne lægges endelig et eller flere Lag
horizontale, veldannede Stene som Underlag for Sokkelen.
Eller: Grøften tvld6B neit med større Stene i Kalkrøre,
der fæstner til en haard Masse.
Eller: Man anvender en grund, men bred Grøft, i hvilken
underst er lagt ui-6F6iiN3e Bt6Q6 i tør Mur med Sand som
Ill^kvuinF, og det øvre Lag bestaar da at en Flaade at store,
flade, veldannede Stene i Kalk.
Fundamenteringens Løshed og den ofte slet valgte Bygge
grund har bevirket, at mangfoldige middelalderske Kirkemure
er ude af Lod ; saaledes Markuskirken i Venedig, i hvis Vægge,
Piller og Gulv neppe findes en eneste ret Linie, og Domkirkens
Klokketaarn i Pisa (det berømte «skjæve Taarn»), der sank til
den ene Side under Opførelsen.
Anm. Den først beskrevne Art er anvendt i Olaf Kyrres Kristkirke i
Trondhjem, Underlaget under Pillerne i Domkirkens Langkor, ca, 1077—1093
(Fig. 7a), den anden Art. under Biskop Eysteins romanske Tværskib i den
udvidede Kirke samt under Sakristiets og Kirkens projekterede romanske
Vestskib, ca. 1161—1178 (Fig. 7b, c og å), den tredie under samme Erke
biskops gothiske Bygning, Høikoret, ca. 1183—1188 (Fig. 7e, f og g), og
den fjerde i Erkebiskop Sigurds gothiske Vestskib i samme Kirke, 1248
ca. 1300 (Fig. 7%, i, k og 1).
§ 25. Svillemure. Trækirkerne fundamenteredes blot ved
en Række store Stene, den saakaldte Svillemur, henover
hvilken Kirkens Grundsviller lagdes og kammedes sammen i
Enderne. I vore Stavkirker anvendtes to Svillerækker, den
ene over den anden, men saaledes at de ristformigt lagte afgav
Orundia^ for NidtBkid6t ind6 i det midtre Felt (a), ui6denB
Sideskibenes Bredde i de treskibede Kirker betegnedes » «
ved Mellemrummet mellem de vdre og indre Sviller. \ a "
Over Oversvillernes Hjørner, ridende paa diBB6 og • r-»
spaltede i sin nedre Ende, reistes Kirkens fire Hjørnestolper
(hornstaf), som derved undgik at komme i Berøring med Jordens
Fugtighed, og i den indre (undre) Svillerækkes Taphuller ind
tappedes Kirkens indre Søiler, der skilte Midtskibet fra Side
skibene. Den ydre Løbegang hæftedes løst udenpaa Bygningen
over sine egne Bvilleinur6 og Grundsviller.
§ 26. Gulvet. For Gulvet i Stenkirken overtog Kristen
kirken fra først af det antik-romerske Mosaikgulv, dog i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
