Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 1. De bærende Dele - § 27. Søiler - § 28. Piller - § 29. Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
ftenaissancen optog de antike Søileordener, men satte paa
høie Plinther saaledes, 80N1 Fig. 10 viser 66 5 at Vignola
nærmere systematiserede, saakaldte «Søileordener».
En Søile, der træder frem af en Væg med sin ene Halvdel,
kaldes en Halvsøile.
§ 28. Piller. Pillen (Fig. 11) er den i sin Grundform
firkantede, stundom polygonale, i enkelte Tilfælde runde, af
opmurede Kvaderstene, Brudstene eller Tegl sammensatte Bærer,
der er bestemt til at bære en bueformet Overligger (Archivolt).
Ogsaa Pillen har Basis og XapitZki, men kan 0A83.3. stige
umiddelbart op af G-ulvet (Fig. 11) og gaa umiddelbart over i
Buen. Er Pillen forsynet med helt
eller halvt at Pillen tr6nitrk6<i6ii66
Hjørnesøiler, der er bestemte til at op
tage Hvælvets Ribber (Gurter, se neden
for), da kaldes disse Søiler Knægte
(tysk Dienste).
En Pille, hvis ene Side hænger fast
ved Væggen, kaldes en Pilaster ; er den
kun lidet fremtrædende og tynd, mere
bestemt til at smykke end til at bære,
Pille. Søile. Pille.
Fig. 11. Romansk Støtte-
vexel (Piller og Søiler).
benævnes den Lisene. Lisenerne bærer gjerne kun lette i
Muren fremtrædende Buerækker (Blindarkader).
§ 29. Vægge. Stenkirkens Vægge, der gjennem sine
Døre giver M6NIFN666N og gjennem sine Vinduer Luft og Lys
Adgang til Kirken, beklædtes i Middelalderen ofte paa den
indre Side med Kalk, i hvilken audra^t6B Billeder eller teppe
lignende Ornamenter, ink66NB de paa 66 store Festdage be
dækkedes med virkelige Tepper, ofte med hellige Fremstillinger.
De tykke Murvægge indeholde ofte Begravelser.
IStavkirkerne, hvis Yægge dannedes af staaende Planker
i et fast Rammeværk, dannet nedentil at Svillerne, paa Siderne
af Stolperne og oventil af «Stavlegjen», den overliggende Bjælke,
og yderligere forstærkedes ved hinanden krydsende Bjælker
(Sværd) paa den indre Side, var Væggene bedækkede med et
tykt, især paa Udsiden, ofte fornyet Lag Tjære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
