Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 1. De bærende Dele - § 30. Vinduer - § 31. Døre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
§ 30. Vinduei*. Vinduerne var oprindelig, før An
vendelsen at’ Glas blev almindeli^, me^et smaa, og stod enten
helt aabne, stundom forsynede med Lemmer, eller de kunde
bedækkes med en Ramme med Blære, Lærred, eller i rigere
Bygværker med blyindfattet Beryl, Krystal eller gjennem
skinnende Marmor-, Feltspat- eller Alabasterplader. De fler
skibede Kirker med forhøiet Midtskib har to Rækker Vinduer,
en nedre i Sideskibene og en øvre i Midtskibets Overvæg over
Pillerne. Denne øvre Række fortsætter sig i Tværskibet og
Koret. Antallet af Vinduer i de to Rækker svarer sædvanlig
til Antallet af Bueaabninger mellem Pillerne. Oldkirkens
Apsider var vindueisse, de senere deriniod ikke. I vore Stav
kirker fandtes aldeles ingen Vinduer, kun en Række runde,
omtrent A Alen høie Huller (se Fig. 5), der gav lidet Luft
vexling og end mindre Lys. Dette faldt kun ind gjennem
Dørene og i enkelte at de ældre Kirker gjennem en Glug i
Gavlen I Stenkirkerne i vort veirhaarde Land anbragtes
Vinduerne ofte kun paa Sydsiden, hvorved man saa nogenlunde
und^ik daade Gjennemtræk og den skarpe Xordenvind. Vinduer
nesKanter skraanede gjerne enten indad eller baade indad og udåd.
Da Glasset kom almindelig i Brug omtrent samtidig med,
at den gothiske Bygningskunst forvandlede de tykke, tunge
Mure til Bteerke Nurpiller med tvnde, lette Vægge imellem
disse, gjennembrødes disse Vægge næsten helt af store Vinduer
(se Fig. 12), der fyldtes med Glasmalerier i glimrende Farver,
der lod hele Kirkens Indre svømme i et Hav af den rigeste
Farvepragt. I de gothiske Kirkers Vestfagade anbragtes gjerne
et Rundvindue med radiale Sprosser («Rose» Fig. 12) eller et
stort, rigt farvet Vindue. Det kirkelige Glasmaleri, der allerede
kan paavises fra Slutningen af det 10de Aarhundrede, blomstrede
navnlig i det 13de, 14de og 15de Aarhundrede, altsaa i den
gothiske Stilperiode, men forfaldt Baa under de følgende Sekler
lige til fuldstændig Forglemmelse af Tekniken, indtil vor Tid
har F^enopta^et den med adBkilliBt Held, men uden dog at
kunne helt naa Middelalderens fine Farvevirkning. (Se St.
Gudule i Brussel, Kblnerdomen.)
§ 31. Dere. Af Døre havde Kirkens Ydervægge i
Regelen mindßt to, Hovedindgangen i Vest og en Indgangsdør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
