Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 1. De bærende Dele - § 31. Døre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
beskytte Kirkerne mod Angreb (Forsvarskirker). Saaledes er
Hoveddøren til Fødselskirken i Bethlehem, der li^6r udenfor
de Kirken og Klostrene omgivende Mure, saa lav, at man maa
dsi6 sig ret dx^^ for at træde ind.
Senere hæver Portene sig gjerne i Bueform med en hori
zontal Overligger under Buen. Det herved fremkomme Bueparti
(Tympanon) udfyldtes gjerne med et Basrelief• (ofte Dommedag).
I den gothiske Stilperiode deles Døraabningen ved en bred
Stenpille i Midten (Fig. 12). Ved Hjælp af Murfremspring
gav man tidlig Døren en vis Dybde og omgav den med Søiler,
Halvsøiler, Piller og Baldakiner med Helgenbilleder under. De
ligeoverfor liinanden staaende Søiler nærmede sig hinanden, jo
dybere man kom ind i Portalen, og Buerne over dem blev
saaledes lavere indad, hvorved det hele fik en betydelig per
spektivisk Virkning, der dannede ligesom et Forspil til det
virkelige Perspektiv, der aabnede sig, naar man traadte ind i
selve Kirken. Mere eller mindre verdslige Billeder — Jagt,
Krig o. s. v. udenpaa Kirkernes Indgangsvægge erindrede symbolsk
om, at man ved Indtrædelsen i Kirken lagde det verdslige Liv
bag sig. D6 lombardiske Kirker er kjendelig paa den lille
Forhal foran Døraabningen med to Søiler, en paa hver Side,
baarne af Løver. Selve Dørfløiene var i Middelalderen ofte
fyldte med fra først af i Byzants, senere ogsaa i Italien og
Tyskland tort3kr6iA6(i6, rige Broncefremstillinger af den hellige
Historie (Hildesheim, Nowgorod, Pisa, Ravello, Monreale, San
Paolo i Eom, Augsburg o. fl.).
I Stavkirkerne, hvis Hovedindgang oprindelig synes ligesom
ofte i Stenkirkerne at have været paa Langsiden nedimod den
vestre Ende, men som senere ialfald fik Hovedindgangen paa
den vestre Gavlvæg, smykkedes Portalens nærmeste Planker
med rige Slynger af Ranker og Drager (Drageslynger), stundom
ogsaa med figurlige Fremstillinger, især fra Sigurd Fafnersbane
sagnet, hvis Helte efter Folkevisens Forbillede vistnok tænktes
som kristne Riddere og at senere Slægter, der havde let for
at sammenblande de tre Dragedræbere, snart udlagdes som
Sigurd, snart som Erkeengelen Michael, snart som St. Georg
(se Ikonografien). Inderst imod Døraabningen stod fintudskaarne
Halvsøiler, kronede at Løver og en Arkivolt. I enkelte Stav
kirker viser Portalerne os ogsaa bibelske Fremstillinger: i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
