Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Første Afdelning. Kirkens arkitektnoiske Inddelning - 2. De baarne Dele - § 33. Træloft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
41
gaar tværsover, men langs Bygningens Længderetning fra Gavl
til Gavl — men Aastage anvendtes ikke i Middelalderens kirkelige
Bygningskunst. Henover Tagstolenes høieste Punkt, Mønen,
strækker sig fra Gavl til Gavl den dem alle sammenholdende
Mønsaas. Henover Spærrerne lægger sig i Kirkens Længde
retning lette Lægter (Aaser), paa hvilke det ydre Tag hviler.
Paa Undersiden kan Loftets Tværbjælker enten dækkes med
tætte Planker (forskalles), hvorved et fladt Loft frembringes
over Kirkens Indre, eller Tagstolen kan forblive synlig nedefra
Kirken (<<aaben Tagstol» som i vore Stavkirker i deres op
rindelige Form).
Disse Spærretage styrkes nu yderligere enten ved et
Hængeværk (Fig. 1) eller et Sprængværk (Fig. 13). Det
simpleste Hængeværk bestaar i: a) en fra Tag
stolens Toppunkt ned paa Tværbjælken gaaende
Vertikalbjelke (Hængesøilen) med to Skraa
strævere fra Spærrernes halve Høide ned paa
det Punkt hvor Hængesøilen træffer Tvær-
bjælken. Mere kompliceret bliver Hængeværket hvor: b) Hænge
søilen fordobles ved en Hængebuk, bestaaende af en øvre
Tværbjælke i Spærrernes halve Høide og to fra
dennes Endepunkter vertikalt faldende Hænge
søiler. Medehs Hængeværket altsaa støtter Tag
værket ovenfra, dannes Sprængværket ved
Støtter nedenfra, idet de nedre Ender af Spærrerne styrkes.
Dette kan nu ske ved skraatliggende Underspærrer, der fra
Tværbjælkens Ende løber op mod den modstaaende
Spærre og sammen med denne danner de i vore
Stavkirker saakaldte Saxe, der fastholdes ved en
øvre Tværbjælke eller ved at sløife den nedre
Tværbjælke og i dens Sted indføre en krum Bjælke, en Bue,
der gaaende tværsover Bygningen støtter den øvre Tværbjælke.
I Syden er Hængeværket, i Norden Spræng
værket det sædvanlige (S. Miniato i Florents, den
i 1823 afbrændte San Paolo udenfor Roms Mure,
San Zeno og San Fermo i Verona — Westminster
Hall i London, St. Mary i Leichester, St. Stephan i Norwich o. s. v.).
Det berømteste middelalderske flade, indlagte og med Malerier
forsynede Loft turde St. Michaelskirken i Hildesheim eie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
