Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Anden Afdelning. Kirkens liturgiske Inddelning - § 41. Tværskibet - § 42. Skibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Korsarm i Øst, det egentlige Kor, fra Altarnischen, "hvorved
den romanske Korskirke opstod.
Skjæringskvadraten under Kuplen eller det denne er
stattende Korshvælv kaldes Krydset (tysk Vierung, fransk
c^msse, latinsk inter•stitium), de to Tværarme betegnes som
nor6r6’ og søndre Tværskib (plaga ss^)is^^io»«cl^’F og australis).
Til Transepternes østre Side (Fig. 31), stundom til den nordre og
søndre Side, sættes ofte mindre Apsider (Conchulae), der stundom
udvides til Kapeller med halvrund eller retliniet Afslutning
(som de to Østkapeller i Trondhjems Domkirkes Tværskib).
I den græske Kirke var de to Sideconchaer fast Skik; den
nordre kaldes Trpoftectq og val- bestemt til Messeofferets For
beredelse, den søndre hed biaxovixov ; thi her holdt Diakonerne
sine OplZkBninZ6r at Evangeliet og Epistelen. Langs Tvær
skibets østre Side (men ikke langs den vestre) Isd6r i de
engelske Kirker stundom en Række Piller med overliggende
Triforium, hvorved Tværskibene altsaa bliver skjævt toskibede.
Man flnder dog ofte, især i Italien, treskibede Transepter.
Stangvik Stavkirke synes at have havt treskibede Transepter.
Ellers forekommer Tværskib aldrig i vore bevarede Stavkirkers
oprindelige Form, ligesom det savnes i en N3LU^<l6 mindre
Stenkirker, hvor Koret da slutter sig umiddelbart til Skibet
og enten kan være lavere og smalere end dette (almindelig
Form) eller har samme Heide og Bredde som Skibet (aflang
flrkantet Form). Tværskibet er altsaa ingen absolut uundværlig
Del af Kirken.
§ 42. Skibet (Fig. 24), navis, aula, vaoc, vecoc, er 66N
for Menigheden bestemte vestre Del af Kirken fra Koret
(respektive Tværskibet) til Forhallen. Navnet skyldtes op
rindelig — som det synes — Kirkebygningens lan^aFti^6 og
i en Runding afsluttede Form, til hvilken dog hurtig knyttede
sig den ovenfor omtalte symbolske Betydning: Menighedens
reddende Ark paa Syndens Hav eller Menneskefiskeren Petri
Skib, fra hvilket Kristus selv talte. Skibet, der stundom har
Krydsets tredobbelte Længde, men som oftest er et endnu
større Multiplum at dette, deles, forsaavidt Kirken har indre
Støtter for Taget, i Midtskib og Sideskibe, i Norge kaldet
«Vinger» (alae) eller «Omgang« (ambitus, latera). Antallet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
