Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Andet Kapitel. Kirkebygningens Dele - Anden Afdelning. Kirkens liturgiske Inddelning - § 44. Forgaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
/ d6plantkd6B den (efter Aar 400) og saa da ud som en Lysthave,
hvorfor den tik Navnet <Paradis. Her var oprindelig og lige
til den 6ft6rkai-c»liuAßk6 Tid X3,t6kuni6N6i’N6B og de hodAjsr6ii<i6B
Plads. Atriet eiede Asylret. Men da efter Kristendommens
Udbredelse over Landene de nyomvendtes Antal blev ringe
eller endelig ganske forsvandt, sløifedes gjerne Atriet, saa at
kun den mod selve Kirken lænede, bedækkede Del blev tilbage
som ydre Forhal og fik Navnet vupfti^, WS^aettiA^ eller
Paradis (se forrige Paragraf in fine), et Navn, som saa ogsaa
gik over paa den indre Forhal hinsides Fasaden, efterat allerede
i Eavenna Forgaarden var bleven afløst af en i dens Sted
trædende bedækket og helt lukket Tværbygning (5te—6t6 Aar
hundrede) (Fig. 20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
