Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - I. Oldtiden - § 47. Den oldkristne Basilika - § 48. Byzantinismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
(493—526) og San A. in classe (534—549) med Tværhus foran
Kirken istedetfor Atrium og rundt Klokketaarn (Fig. 20).
Ogsaa til Orienten (Syrien) og til Afrika udstrakte Basilika
stilen sig allerede i Oldkirkens Dage, ja før Konstantins Tid.
Af orientalske Basilikaer maa nævnes Mariakirken i
Bethlehem (fra Konstantins Tid, «Fødselskirken», bygget over
Staldlmlen) og den hellige Gravs Kirke i Jerusalem (sammensat
af Basilika og Rundkirke, oprindelig en Rundkirke).
Alle de ovenfor nævnte Basilikaer er siden hin Tid i
større eller mindre Grad ombyggede. Næsten uforandret Btaa^
blot Fødselskirken i Lktni6N6ni
§ 48. Byzantinismen (Blomstring 500—ca. 800). Ogsaa
den for Orientens byzantinske Stil betegnende lllknti-aikii-kktorin
med Kuppel over Midtpartiet er, som vi saa i § 17, ud^aakt
fra Rom. Den udviklede i Modsætning til Langkirken (Basilikaen)
hurtigt flere indbyrdes stærkt afvigende Former. I selve Rom,
hvor denne Kirkeform aldrig blev almindelig, finder vi virkelige
Rundkirker (som Sta. Costanza, Konstantins Datters Gravkirke
ved S. Agnese, Fig. 2) og ottekantede Kirker (som XonBtantinB
Baptisterium ved Laterankirken). I Ravenna finder vi flere
Baptisterier at ottekantet Form, saavel ortodoxe som arianske
under de arianske Østgother. I det byzantinske Rige derimod,
hvor Centralkirken blev den herskende Kirkeform, finder vi
som den sædvanligste Form centrale Korskirker, altBaa med
fire lige lange Arme omkring Midtpartiet, med Apsis for Enden
af den østre Korsarm og med en Kuppel saavel over Midt
partiet som over de fire Korsarme som Galla Placidias Grav
kirke — 8. Nazareo e Celso — i det af Byzants erobrede
Ravenna, der dog kun har Kuppel over Midtpartiet. I liavenna
reiste sig under Justinian oABaa den pra^ttulde ottekantede
Kirke Ban Vitale (526—547). Sædvanlig udtvldteB de fire
aadne lium meiiein XorBarmene med lavere, kvadratiske, indad
mod Midtpartiet aabne Rum, saa at den hele Bygning danner
en Firkant, hvis tre østlige Rum forsynes med Apsider (Fig. 28).
De to Sideapsider fører her Navn at Prothesis og via
konikon (se § 41). Foran Apsiderne lægges den ovenfor (§ 38)
omtalte Tkonostasis.
venne Hovedtorni er ssiennem^aaende i 6reekenlandB Bmaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
