Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 49. Den karolingiska og irske Tid - § 50. Den romanske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Lombarder, Vestgother og Franker har baaret hver sin Sten’
til den Nybygning, der skulde fremtræde i den nye Stilart,
som vi kalder den romanske.
Samtidig havde keltiske Irer, der var kristnede at St.
Patrick ca. Aar 400, traadt i Forbindelse med byzantinsk
ravennatisk Bygningskunst, hvorom de irske og piktiske runde
Klokketaarne, paavislige i Irland fra ca. Aar 1000, bærer
Vidne. Den eiendommelige irske Ornamentik, der især frem
træder i Spiralfonner og slyngede Baand, har været bestemmende
for Ornamentiken i vore ældste Stavkirker sllrii3eB, Vaa^e o. fl.),
liss6BoM Angelsachserne og de anglo-normanniske Folk har paa
virket vor kirkelige Bygningskunst og Ornamentiken i vore Stav
kirker fra Blomstringstiden i den romanske Periode (1150— 1200
— Portalerne i Borgund, Aardal, Sauland o. a.). Ogsaa vore
3kl<lr6 simple 6NBkid6d6 Bt6iikirktzr viser keltisk 1n62v66i86.
§ 50. Den romanske Stil (ca. 1000—ca. 1200) kaldes saa
ledes, fordi dens Bygningsformer staar i et lignende Forhold
til de gamle romerske, som de «romanske Sprog» til det
romerske Sprog, Latinen, saaledes som dette i Romerrigets
sidste Dage var bleven opblandet med Græsk. Ganske ad de
samme Veie, ad hvilke de romanske Sprog opstod, dannedes
ogsaa det nye i den kirkelige Kunst, idet germaniske Folk
optog til Behandling den oldkriBtii6 romerske VaBilil^aBtjl sam
men med den dvxantiiiBk6 OntralBtil og deraf med
Tillæg at originalgermaniske Motiver udvandt en ny Kirke
form, den romanske (Fig. 31).
Denne Sammenknytning at’ Basilika og Centralanlæg med
nye Motiver sker for Grundformens Vedkommende derved, at
man udgaar fra den byzantinske (græske, ligearmede) Korsform,
men gjør den vestre Korsarm
dobbeit eller flerdobbelt saa
lang som hver at de andre
Kvadrater, hvorved man vin
der Basilikaens Langform i
Forbindelse med Central-
KirkenB XorBtorin og Kuppel
system. Den romanske Grund
forms Forskjel fra de ældre
Apsia. Korkvadrat. Tyærsttib. Langhus. Narthex.
Fig. 31. Romansk Kirke. Grundrids^
Hecklingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
