Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 50. Den romanske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Former er denne: Atriet falder bort (Katekumenernes Tid er
jo forbi, se § 44), Fagaden træder altsaa frit frem, uden eller
forsynet med Taarne ; Koret, 661- ved Geistlighedens voxende
Talrighed og Pragtudfoldelse var blevet for trangt, udvides til
at omfatte ogsaa Partiet under Kuppelen (Krydset) og Tvær
skibets to Arme samt den mellem Krydset og Apsis ny ind
skudte Korkvadrat, der optages fra den byzantinske ligearmede
Korskirke.
Med Hensyn til U^FliillABlliaH<i6ll deles de romanske Kirker
i Søilebasilikaer og Pillebasilikaer, hvad der tildels vil vise sig
at falde sammen med Inddelingen i fladtækte Basilikaer og
Hvælvbasilikaer. Da nemlig den oldkristne Basilikas Arkitrav
system forlængst var ombyttet med Buer (Arkivolter) i de
byzantinske Kirker, er det en Selvfølge, at de smale Seiler
med den runde Form efterhaanden maa vige for de brede,
firkantede Piller, der er bedre skikkede til at bære Buer og
Hvælv, og Pillebasilikaen vinder saaledes alt mere Terræn,
eftersom man især fra Begyndelsen af det 12te Aarhundrede
begynder at indlægge Hvælv i 66 hidtil fladtækte Basilikaer.
Dog indskyder man ofte mellem to Piller en eller to Seiler,
som man forener ved mindre Buer, der slaaes ind under de
større Buer, 80M forener de to Piller (Fig. 1 I). Eftersom en
eller to Seiler skydes ind mellem Pillerne i Søilebasilikaerne,
kalder man dem stundom med Benævnelser, hentede fra den
græske Metriks V6I-8t56661- tl-00NlNi8k6 (>n c> lm c> c>) og dakty
liske (d oo?o o m) Systemer. Den rene Pillebasilika kunde
man da efter denne Fremgangsmaade kalde spondæisk (a an).
Over LN6I-N6, under Vinduerne, 61’ Væggene enten lukket eller
aabner Triforiets lette Seiler og Buer sig, og over dette Parti
hæver sig Xi6l-68t0I-i6V33^6N med sine Vinduer (Fig. 19 og 33).
D 6!-omanBk6 Bsii6r nar F.161-N6 6N IoniBkattiBk LaBiB (t0
, . Vuißt6l- med 611 M6ii6mli^6n66 Nulli6i) ; den romanske
) ( Søilekapitæl er i sin Grundform en Forenkling af
den byzantinske, der reduceres til en usmykket,
nedentil afrundet Terning (Terningkapitælen, Fig. 32 b) eller
fyldes med Figurer og Ornamenter af forskjellig Art (Fig; 32 a
og c). I England og Norge optræder den saakaldte Vifte
kapitæl med orgelpibelignende Sider (Fig. 33). Over Kapitælen
lægger sig ofte et bærende firkantet Mellemled, ligesom ved 6611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
