Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 50. Den romanske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
to paa Løver staaende Seiler baaren Jordal, som Domen i
Panna og St. Zeno i Verona; 2) de venetianske, med den
stærkeste byzantinske Indflydelse, Kupler og græsk Korsfirkant
rigt udBtvret med Mosaiker paa Guldgrund, som Markuskirken
i Yenedig og S. Antonio i Padua; 3) de toskanske med Ind
flydelse nordfrå, fra de lombardiske Kirker saavelsom s}7dfra
fra Roms oldkristne Basilikaer, stundom med Dverggalerier og
Wtai-V6<i6 Marmorfagader, som Domen i Pisa og S. Niniaw
ved Florenz; 4) de romerske, der slutter sig helt til de old
kristne Kirker i denne Stad og kun i sine Buer, NvZkiv og
Piller vidner om sin romanske Oprindelse, og endelig 5) de
syditalienske, der fra Araberne paa Sicilien har optaget Spids
buen og tildels endog Btalaktitkv9Livin^6rii6 som Nr6initg,ll6i-’
kirk6Q og Domen i Palermo samt Domen i Non^aik.
I Frankrige skjelner man mellem: 1) de sydfranske
Kirker, der har rundt eller spidsbuet Tøndehvælv i Midtskibet,
Halvtøndehværv i Sideskibene, som St. Trophime i Arles; 2) de
auvergnatiske Kirker med Halvtøndehvælv i Emporerne, der
danner et Stræbesystem for en Kuppel over Krydset og aabner
en Koromgang omkring den gjennembrudte Apsis, som i Notre
Dame du Port i Clermont; 3) de burgundiske Kirker, der
griber tilbage til Korshvælvet, men i Kirken i Ve^eia^ kon
struerer dette paa en ny Maade, saa at Krydsribberne bliver
uafhængige ai det overlivNivede Kum8 Form og kan over
spænde ikke blot som hidtil — kvadratiske, men ogsaa aflange
Rum; 4) de vestfranske Kirker, der udmnrker sig ved som
Xirkerne Mtre Dame i Poitiers og Kathedralen i Angouléme
at lægge Hovedvægten paa den rigtsmykkede Fasade med
Masser af Skulpturer, og endelig 5) de normanniske Kirker,
der udmeerker sig ved sine tremtreedende NuudpiHer og sexkappede
Hvælv, men ogsaa paavirkes fra Burgund — Kirkerne St Etienne
og St. Trinité i Caen, ca. 1066. Hvor Zikzakornamentet forekom
mer, kan man med Sikkerhed slutte til normanniske Forbindelser.
Spanien er især paavirket fra Sydfrankrige (San Jago di
Compostella).
I Nn^iand deBeirer det 1066 indtr^n^ende normanniBke
Element de eeidre an^eiBaonBjBke XirkerB BvBtem, der var ret
liniet at’Biuttet i Koret uden llundviiier 0^
Bamt Vittekapitseier vidner om den nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
