Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 50. Den romanske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
i Raumafylke Ullensaker Kirke; i Veßtkold Sæms Kirke (staar)
og Hedrum Kirke (staar); tor Firdafylke Naustdals Kirke
— derhos nævnes en Fylkeskirke i Selje; for Raumdølafylke :
Veø Kirke (staar) ; for Nordmørefylke : Thingvold Kirke (staar) ;
for Orkdølafylke : Orkedals Kirke; for Gauldølafylke : Melhus
Kirke; for Strindafylke : Lade Kirke (staar); for Stjørdølafylke:
Værnæs Kirke (staar); for Skeynafylke: Alfstadhaug1 Kirke
(staar); for Værdølafylke : Houg Kirke; for Eynafylke: Hustad
Kirke (staar); for Sparbyggjafylke: Mære Kirke (staar); for
Naiimdølafylke: Ranheim Kirke; for Haalogaland: Trondenæs
Kirke (staar). Paa Oplandet, der var delt i Tredinger, fandtes
Tredingskirker. Sandsynlige saadanne er: Hof s^otn) for
Heinafylke; Norderhov for søndre Hadafylke; Nikolai Kirke
pag. Gran for nordre. Disse staar endnu alle.
Vore enskibede Stenkirker har ligesom Stavkirkerne sæd
vanlig et Kor, der er smalere og lavere end Skibet, og intet
Tværskib. Ikke sjelden er de uden Taarn. En Gruppe Kirker
af aflang, firkantet Form med Kor af samme Bredde og Høide
som Skibet forekommer ved Siden af hine. Ligesom vore Stav
kirker oprindelig alle havde aaben Tagstol, var dette sikkerlig
ogsaa Tilfældet i en stor Mængde at vore Stenkirker, der kun
i ganske enkelte Tilfælde var hvælvede. Stenkirkerne nar
ikke sjelden — ligesom Stavkirkerne — halvrund Apsis, hyp
pigere er dog den retliniede Korafslutning mod Øst. Vi har
saaledes i de enskibede Stenkirker at skjelne mellem fire Typer:
1) aflang-firkantede Kirker med Apsis, 2) aflang-firkantede
Kirker med retliniet Korafslutning, 3) Kirker med lavere og
smalere Kor samt Apsis og 4) Kirker med lavere og smalere
Kor uden Apsis. De apßidiale Kirker er Bteerkeßt reprZ^ente
rede i det sydlige og østlige "Norge, de retliniet afsluttede i
det vestlige og nordlige, der nar været umiddeldareßt paavirket
tra England (se ovenfor § 37). I flere Kirker forekommer den
Eiendommelighed, at Kirken er retliniet afsluttet paa Udsiden,
men i det Indre vißer en halvrund, i den tykke Mur skjult
Apsis (Sandsvær, Tjømø, Gjerpen og Næs i Telemarken, altsaa
kun i og omkring Vestfold; se § 37). Enkelte Hulekirker med
Altere, der er blevne forladte ved Reformationen, forekommer
i vort Land: Sunnivahellerne paa Selje med to Kapeller,
Michaelskirken ved Nordsjø i Telemarken, Gjervoldstadhulen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
