Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 50. Den romanske Stil - § 51. Den gothiske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Lister og Mandals Amt samt Tolvkørshelleren, 6. v. s. Tollef
kirkehulen sammesteds (kaldt efter den norske Bondehelgen,
Tollef Salemand).
Vort Land har endnu flere hundrede Stenkirker fra Middel
alderen, der vistnok med sine plumpe Mure og- sin lidet ud
viklede Ornamentik ikke synes at frembyde synderlig Interesse,
men som faar sin egen Betydning, naar man forfølger deres
llHvikiiu^ og ser, hvorledes de efterhaanden stiger op til
Basilikaernes interessantere, mere kombinerede og ornament
ri^6r6 Former for endelig at hæve sig til Trondhjemsdomens
storartede Herlighed. Det er som historiske Trin i denne
Stige, de har sin for vor Kirkes og vort Folks tldviklingsgang
vigtige Rolle. At rive dem er derfor en Synd.
§ 51. Den gothiske Stil (ca. 1200—1400) udgaar fra og
har vistnok oprindelig sit Navn fra Sydfrankrige, hvor Vest-
Fotk6riie dav66 stiftet et Rige under Folkevandringen (se
det middelalderske Udtryk «Opus Romånum mann gothica»).
Herfra udgik de Bygmesteie, der havde bevaret Kvader
dv^nin^6Uß i Middelalderen u66utor Itali6n og L^antß længe
glemte Kunst og førte den til Vest- og Mellemeuropa. Ved
at trække Konsekventserne af 66 auvergnatiske Halvtønde
hvælvs Stræbesystem og Koromgange, de sydfranske Spids
buers større bærende Evne, den burgundiske Hvælvkonstruktions
Frihed til at overspænde ikke blot kvadratiske, men ogsaa
anderledes formede Rum (Vezelay, § 50) lykkes det Etter
kommerne af hine manns gothicae at opløse de tykke, tunge
romanske NurvN^F6 i et Net at bærende Nurpili6i- med Btr3kd6
piller og Stræbebuer mod Hvælvets Sidetryk (Fig. 36), saa at
Væggene og Hv3elvkaz>p6rn6 kunde gjøres ganske tM66 og lette,
ja Væggene endog helt opløses i de store, lyse, farvede Vinduer.
I 66 ved Spidsbuerne muliggjorte himmelstræbende Taarne og
svindlende Buer, 66 frit i Luften svævende Stræbebuer og den
rige alt overgydende Planteornamentik skabes i denne Kunst
et fyldigt arkitektonisk Udtryk for Korstogstidens religiøse
Begeistring og Middelalderens mystiske Fromhed og Inderlighed
gjennem de gothiske Kathedraler. Aldrig har Verden seet et
saa vældigt Konstruktionssystem som det Stræbesystem (Fig. 36),
der gjennem Murpiller, Stræbepiller, Stræbebuer og indre Piller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
