Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - II. Middelalderen - § 51. Den gothiske Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
(Tudorstil), ca. 1400—1500, reiser sig Kathedralerne i York,
Lincoln, Lickfield og Salisbury samt Westminsterabbey i London
— oftere med Trætag i Sprængværk (Fig. 13) istedetfor Hvælv;
i Belgien hæver sig St. Gudule i Brussel med sine herlige
Glasmalerier og Antwerpens syvskibede Domkirke, i Tysk
land og Østerrige løfter sig Domen i Koln (Fig. 22 og 34),
først fuldendt i vor Tid, Ministeren i Strassburg og Freiburg,
Stephanskirken i Wien (en Hallekirke med Sideskibe at Midt
skibets Høide) og de østtyske Teglstenskirker, Mariakirken i
Ltibeck, Kirkerne i Strålsund, Danzig
o. 8, v. I Bp3,ui6n ksLV6r sig Xatde
6r11,161ii6 i VurFoß. loikdo og Sevilla.
Alene i Italien formaar Gothiken ei
at gjennembryde de aarMß6n6Z-ami6
aiitiks li-a6itioN6r, og Itg.li6Uß gothiske
3irk6b^^6r6 synes aldrig at have
forstaaet det konstruktive Reisnings
princip, der stred sag, bestemt mod
Antikens horizontale og plandannende
Principer. Hverken Maria Gloriosa
dei Frari i Venedig eller Maria Novella
og Doiukirk6rn6 i Florenz, Bi6na og
Orvieto har begrebet Gothikens Væsen,
alene det hvide Marmorbjerg, der kal
668 Domen i Milano, har, reist at tr6m- Fig. 35. Gothisk Wimperg
mede KunstneresHænder, denKarakter, med Korsblomst og Krabber
li6r u6mL6rk6r 66 tranBalpinBk6 Xirk6r.
I Sverige slutter Upsala Domkirke sig til de østersøiske
Teglkirker, medens i Norge Irou6di6NB Oouikirk6B gothiske
Dele slutter sig til 66 engelske Kathedraler. Trondhjems
Domkirke er grundlagt under Gregor VII s Pontifikat af Olaf
Kyrre opført ca. 1075—1093, samtidig med Anordningen at
Bispedømmerne i Norge, som LiBkopBkirk6 for Frostathings
lagen; dens Titelhelgen var St. Olaf. Den var oprindelig en
enskibet, romansk Kirke; men efter Erkebispestolens Grund
læggelse 1152 blev den at Erkebiskop Eystein udvidet, idet
Olaf Kyrres Kirke med sit Kor blev I^an^kor og Høikor i den
med et ivZerskid og 6t pro^6kt6r6t og paabegyndt treskibet
Langhus udvidede Bygning (1161 —1179). Imidlertid fordreves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
