Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - III. Den nyere Tid - § 52. Renaissancen - § 53. Barok- og Rokokotiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
bliver fattige og fantasiløse — og Folkets økonomiske Evne
og 89.1168 for kirkelig Værdighed synes at staa paa samme
Linie.
§ 53. Barok- og Rokokotiden (ca. 1600—1700 og ca. 1700
— 1800). Det dekorative og maleriske Princip, der var herskende
i Kenaissancens Kirker som i hele dens Kunst, omspinder mere
og mere selve det konstruktive i Kirkebygningen og opløser
Forhal Langlius Kuppelrum. Korkvailrat. Apsis
Fig. 39. Renaissancekirke (Indre).
Længdesnit af St. Peterskirken i Rom
efterhaanden alle Arkitekturens rette Linier i svungne, hvorved
den Stilart fremkommer, som vi efter den samtidig hermed
moderne Allongeparyks Form kalder Parykstilen eller Barßkko
(Ludvig XIVs Stil), hvis Hovedmestre paa kirkeligt Omraade
er Lorenzo Bernini og Franc. Borromini. De vanvittigste
forvrængte Former, Taarne som XouHitorlli-okauki- og en ødsel,
smagløs Pragt udmærker især Jesuiterkirkerne (t. Ex. Gesu
kirken i Rom, Jesuiterkirken i Venedig, Andrea delle Fratte
i Rom o. fl.). I det 18de Aarhundrede gaar Barokstilen over i
den af de dengang moderne Porcellainsformer stærkt paavirkede
saakaldte Rokokostil (Ludvig XVs Stil), der endog giver Slip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
